Det var en tidlig mandag morgen 1991. Temperaturen var omkring frysepunktet, og sneen havde lagt sig som en dug hen over det smukke Stockholm. Jeg husker tydeligt oplevelsen. Det var anden gang at jeg skulle flyve helt alene. Jeg have set frem til denne flyvetur i flere måneder, så endelig kom den dag. Jeg var kunne ikke være mere parat til at besøge min savnede bedstemor Ellen i New York. Hun var en helt speciel kvinde, en kvinde som altid havde ret, og altid var klædt ligesom dronningen. Men derfor var hun stadig den kvinde i mit liv, der betød allermest.
Jeg var i fantastisk humør, selvom det var en hundekold vinterdag. Der var uden tvivl ingenting, der kunne ødelægge sådan en vidunderlig dag som denne. Vi har ikke set hinanden i over 5 år, på grund af den lange afstand der er mellem os. Men da jeg var yngre, og hun boede i Danmark, boede jeg så meget ved hende, at det til sidst blev mit andet hjem.
Nu stod jeg mutters alene i en nogenlunde stor luftnavn. De mange lange rulletrapper, som fulgte gangene lignede til forveksling en legeplads. Det var altid en ting min bedstemor og jeg ville have ødelagt.
Det er gratis at oprette en konto