Det har ikke altid været alle samfundsgrupper, som har kunne sætte et kryds på valgsedlen eller gifte sig med sin hjertenskær. For blot lidt over et århundrede siden var samfundsmagten forskubbet så tydeligt, til fordel for det ene køn, at en mands og en kvindes liv ville udforme sig helt forskelligt, selv hvis født ind i samme familie. Mens manden kunne gøre karriere eller overtage familiebranchen, blev kvinden ofte forsøgt giftet væk til en god slægt, som kunne sørge for hende og forhåbentlig hendes fremtidige børn. Det er netop denne periode og tematik, der behandles i Herman Bangs novelle ”Foran Alteret” fra novellesamlingen Tunge Melodier.
”Foran Alteret” er en skønlitterær-fortælling om den unge Agnes’ tvivl, da hun følges op ad Vor Frues kirkegulv for at gifte den unge rigmandssøn Adolf. Novellen er skrevet i 1880 af den tids store forfatter, Herman Bang. I novellen er Agnes’ fars, hushovsmesterens, nød, nok for Agnes til at vælge Adolf som sin husbond, og mens Agnes’ slør justeres, og Adolf står afventende ved alteret, begynder forsamlingens sladder at lægge alle dele af deres liv sammen i et stort puslespil. Man hører om tidligere ægteskaber, familiekriser, død, og ikke mindst overvejelser ved denne vielse.
”Foran Alteret” er en fortælling, som, med sin subtile og impressionistiske skrivestil, sætter et hyppigt opstående scenario fra 1800-tallet på en oplyst piedestal. Selvom historiens titel peger handlingen mod foreningen af to mennesker, sker den primære handling ikke ved alteret, men på ”tilskuerrækkerne”. I denne historie bliver impressionismen nemlig prioriteret, og den alvidende fortæller bliver skubbet væk, da der er dannet et publikum til at reagere på scenerne, der udfolder sig foran dem. Denne skrivestil begyndte især at dukke op i slut 1800-tallet, og idéen bag stilen var at trænge den ”autoritative fortæller” tilbage og i stedet skrive i teaterlignende-scener. Den før meget populære alvidende fortæller er i denne historie blevet reduceret til en observerende og objektiv fortæller. Herman Bang bruger i stedet de forsamlede mennesker til at synkronisere vores tanker med karakterernes, så vi får et følelsesindtryk, uden at fortælleren udtrykker et. Selvom vi kommer ind i teksten in medias res, kan vi derfor sagtens skabe os en generel opfattelse af alle karaktererne, da forsamlingens viden strækker sig vidt. Allerede et par linjer inde begynder fortælleforholdene at udfolde sig, da Adolf skal gå gang til alteret. Uddraget herunder viser, hvordan Bang, allerede tidligt i historien, kombinerer tilskuerne og den observerende fortæller til at skildre handlingen.”Han er høj, mørk, måske lidt for slank; hans hvide skjorte er glat, uden læg, hans Chapeau-bas er foret med blåt” - den objektive fortæller.” Han har været smuk, men nu er der såmænd ikke meget ved ham. Hvor mon hun er? - Hvem? - Emilie jeg kendte hende godt, skindet, hun syede hos etatsrådinden. Og så var han?” - tilskuerne.Her udviser Bang sine evner, ved at kombinere den observerende fortæller og tilskuerne, for at karakterisere både hans udseende, men også fodre os noget information om hans baggrund.Derfor er denne teksts komposition meget unik, da den har disse skift i fortæller, og man skal som tilskuer holde godt fast. Samtidig holder Bang publikummet anonymt, så de fungerer som en sekundær fortæller, og ikke nogen man skal tage egentlig stilling til. De er bare informanter, som giver os et indblik i karakterernes relevante livstidslinjer. Selvom teksten står mildt krypteret, og tekstens budskab er gemt bag den direkte tale fra en gammel nabo, en bekendts bekendt eller en tilfældig forbipasserende, er teksten meget interessant at læse, da den også bringer mange genretræk fra dens specifikke litterære periode frem. Skrivestilen er nemlig tydeligt påvirket af den litterære periode: Det Moderne Gennembrud. Det Moderne Gennembrud var en periode, som dominerede den danske litteratur fra ca. 1870-1890. Kendetegnene ved perioden var oprøret mod Romantikken, som tidligere havde bragt et meget idealistisk verdenssynspunkt, og blev nu udskiftet med fornuften, logikken og rationaliteten. Denne periode var også kendt for sit brud på tabubelagte emner, som forbud mod homoseksualitet og den mandlige dominans. Det var her den frie seksualitet blomstrede, og her var Herman Bang også en fremstående figur, med en mulig påvirkning af hans egen homoseksualitetDog hvis man kigger på denne novelle tidsmæssigt kunne blot 50 år havde gjort utrolige forskelle for dens historie. De romantiske genretræk ville havde præget tekstens formulering og budskab nok til, at vores historie sandsynligvis havde været en helt anden.Den unge og smukke Agnes kommer fra en hushovmester familie. Hun er i teksten beskrevet som værende middelhøj, blond med askegråt hår, havende bløde træk og hud dunet som en fin frugt. Dog er hendes udseende ikke så relevant i historien, men mere hendes tankegang i forhold til problematikken, som Det Moderne Gennembrud stillede. Ægteskabet i historien er nemlig ikke det, som man ville kalde et traditionelt ægteskab, men mere i retningen af et arrangeret ægteskab, med nogle kendetegn fra tvangsægteskabet. Agnes er, som mange andre kvinder fra den tidsalder, næsten set som en materiel genstand. Ikke på et tidspunkt hører man Agnes udtrykke nogen form for glæde ved dette ægteskab, alligevel gennemfører hun det. Hvorfor?
Det er gratis at oprette en konto