Novellen, ”Foran alteret”, er skrevet i 1880 af Herman Bang. Den omhandler to fiktive personer, Agnes Løvenfeldt og Adolf Boeck, der skal giftes i Vor Frue kirke i København.
Det første man møder, når man læser novellen er en personkarakteristik af gommen, hvorefter der kommer en miljøbeskrivelse:
”Hvor gammel han er? – tredive år… han har været smuk, men nu er der såmænd ikke meget ved ham.”
”Thorvaldsens Apostle bliver endnu strengere i dette gråkolde lys”.
Man får nogle personer præsenteret først med en ydre personkarakteristik, hvor nogle andre personer fra teksten beskriver karaktererne. Derefter finder vi ud af, det foregår i Vor Frue kirke i København, da vi får at vide, der er den store statue af Jesus med strakte arme og de tolv Apostle af Thorvaldsen.
Miljøbeskrivelsen er fra starten ikke præget af harmoni eller idyl, som man ellers skulle tro, den ville være ved et bryllup.
”Gulgråt, koldt ligger skæret i Kirkens rum”.
Den er beskrevet, så vi ved, at der er noget i gære her. Hele kirken bliver beskrevet som et teater, der er til stor underholdning for gæsterne: ”Og mens han går op mod koret, følges han fra tilskuer til tilskuer”
Herman Bang beskriver situationen i kirken meget realistisk og stemningsfyldt, og for at finde ud af, hvorfor han gør det, må vi kigge på tidspunktet, novellen er skrevet, nemlig 1880, I den tid, vi kender som Det Moderne Gennembrud. Her er vi ude af romantikken, som ellers beskrev bryllupper meget idylliske. Han vil gerne have spot på det realistiske, og vi er ved at blive præsenteret, igennem miljøbeskrivelsen, for en konflikt i novellen. Vi er allerede blevet præsenteret for hans pointe, at gæsterne virker mere som tilskuere til en teaterforestilling, og at vielsen ikke bliver taget særlig alvorligt som den burde:
Det er gratis at oprette en konto