Vi får en god indsigt i Agnes tanker igennem historien. Vi får et klart indtryk af at hun inderligt ikke ønsker ægteskabet med Adolf. Grunden til det er at hun er forelsket i en anden, muligvis den fætter som hun tidligere har været forlovet med: ”Den Sommer var den lykkeligste i hendes Liv, ja, netop en Drøm ... men nu burde hun maaske glemme den”. Hun vil prøve at glemme sin kærlighed til den anden person, hvilket indikere at hun vil opfylde sin pligt for Adolf, som hans kommende hustru. Hun vil forsøge at kunne elske Adolf, selvom hun inderst inde ikke ønsker et ægteskab med ham: ”Men Tante Elisabeth har sagt, at Kærlighed er en Vane, saa vil hun vel lære at elske ham.” Agnes forældres ægteskab gik galt i sådan en grad, at hendes mor på hendes dødsleje ikke kunne få sig selv til at se Agnes far. På trods af den erfaring gør hun alligevel alt, hvad der står i hendes magt for at hun er pligtopfyldende som datter og hustru.
”Agnes gyser, som om en kold Haand havde berørt hende. - Og De, min Brudgom, pris De Dem lykkelig! De vier Dem i Deres Manddoms første Tid ind til et ædelt Værk: det, at blive en trofast Hustru et trofast Værn. Men ogsaa for Dem maa jo i denne Stund fredlyste Minder tale højt i Deres Hjerte: Mindet om en hæderlig Fader, der i alt kan være Dem et følgeværdigt Eksempel”.
Det er gratis at oprette en konto