Det sted i bogen der optog mig mest var tekstdelen nederst på side 114. Det er der, hvor Jeppes far kommer ind på hans værelse for at snakke, da Cecilie er blevet indlagt. Cecilies indlæggelse sker lige før juletid, så Jeppe havde ikke kendt til sygdommen i lang tid der. Men det er der sker er, at Jeppes far begynder at fortælle Jeppe om hvordan hans blodprop gjorde ham mere positiv. Det her er det sted der optog mig mest, fordi efter Jeppe bliver sur på hans far, tænker han alligevel over hvad han sagde, så går det op for Jeppe at hans far egentlig havde ret. At man kunne blive stærk af modgang. At det var ligesom at gå ind i en mørk tunnel. Jo mere lyset bag en forsvandt, desto mere bange bliver man. På det stykke i midten, hvor der hverken er lys til den ene eller den anden side, krymper man sammen af skræk, indtil et lille glimt viser sig for enden, og man vokser i takt med lyset, og ender med at være stærkere og mere modig, end da man gik ind. Det var noget der ramte mig, da jeg læste det. Jeg synes selv det er utrolig godt skrevet, da det er sådan en proces man oftest oplever i de svære tider, man som menneske kan opleve. Jeg synes også at situationen passer godt til Cecilie og Jeppes kamp mod sygdommen. De mister begge håbet på et tidspunkt, men Jeppe prøver så godt som muligt, at holde hovedet højt og tro på at hun bliver rask. Jeg synes bogen er rigtig god og fangende, det er den fordi der skrives om ting man kan relatere til som et ungt menneske. Blandt andet det her med kærlighed og venskab, og at tingene er svære og man på et tidspunkt i livet vil opleve modstand. Jeg vil give bogen 6 ud af 6 stjerner, da det er en af de bedste bøger jeg har læst. Det er en bog man får lyst til at læse videre i, igen fordi den fanger da man kan relatere til handlingen, og da emnet for bogen er et godt emne at tage op. Jeg kan også rigtig godt lide, at slutningen er åben og man dermed kan fantasere om hvad der så sker med blandt andet Jeppe og Jack, samt deres liv i fremtiden. Da Cecilie fik konstateret lymfekræft i sommerferien, holdte de kortene meget tæt på kroppen, hun dækkede over hvad hun skulle, når hun skulle til undersøgelser. (s. 91) Hun var rigtig bange. Derfor klippede hun sig korthåret, i frygt for at hun en dag skulle miste alt hendes hår. Lægerne havde sagt hun skulle spise sundt og sove meget. Men hun begyndte at føle sig dødtræt, selvom hun havde spist masser af frugt, uden at det hjalp. I stedet for fik hun det meget værre. Hun mistede appetitten, og tabte sig et par kilo. Hun syntes at det var uretfærdigt at hun skulle have kræft, hun troede at det kun var noget voksne fik. Den ene dag kunne hun være glad og fuld af liv, og den anden dag kunne hun være sur og ville ikke snakke med nogen. Man får ikke så meget hendes forældres synspunkt med, men de holder også kortene tæt på kroppen, når det handler om hendes sygdom. Der bliver aldrig talt om Cecilies sygdom, og nogle gange virker det til den ikke eksistere (s. 90)Hvis jeg fik konstateret kræft ville jeg nok have gjort noget af det samme, jeg ville holde det inde for familiens ramme. Jeg ville måske og have gjort som Cecilie, og bare leve sin sidste tid fuldt ud. Jeg vil hellere kigge tilbage på et kort, men godt liv hvor man oplever noget, end et liv hvor man ligger i en hospitalsseng og venter på at blive rask. Den først afsnit med den lodrette linje (1,68) er Cecilies højde. Linjen er lodret, det viser at alt er normalt, det er nemlig også der Jeppe og Cecilie mødes for første gang, hvor Cecilie opfattes som mystisk. Andet afsnit, som er hovedafsnittet, der bliver det sørgeligt. Cecilie er blevet meget syg og Jeppe tager målebåndet frem, og måler at hun er 22 cm fra nakken til næsetippen, altså samme som 0,22 m. Linjen er skrå fordi det det hele begynder og gå nedad for Jeppe, Cecilie og deres familier. Jeg ser linjen oppefra og ned, af den grund. Sidste afsnit er linjen lige, Cecilie er død derfor viser den 0,00 og vandret linje, som viser hendes hjertebanken som slår 0,00 gange. Det 3 forskellige tal omhandler alle Cecilie, derfor kan den punkterede linje vise hendes hjerterytme, derfor er det en samlet linje i 0,00 da hun er død.I starten af bogen bliver der sagt “En, to, tre, nu!” da Jeppe, og hans bedste ven Jack laver sten, saks, papir over mobilen. Men lige efter det, fortæller Jeppe om at han har mødt en ny pige, som han har inviteret ud. Ligesom en start på noget nyt, dog går Jeppe og Jack den nye tid i møde hver for sig, men til sidst i bogen siger de begge igen “en, to, tre, nu!” da de snakker om, at tage ud og rejse. De starter forfra, men denne gang gør de det sammen. Jeppe skal over Cecilie, mens Jack skal væk fra hans nye venner, som ikke havde god indflydelse på ham. Så da de til sidst siger “en-to-tre-nu!” starter de på en frisk, og det starter med en rejse, som de også snakkede om i starten. Måske er det også for at vise, at et ægte venskab holder, selvom man har svære perioder i ens liv, og derfor bliver skubbet væk fra hinanden. Jeg tror at bogen har fået titlen “EN-TO-TRE-NU!” da den handler om at starte på noget nyt, og grunden til at de også siger det til slut i bogen, er vel fordi bogen skal slutte åben, så man kan fantasere sig om hvordan det vil gå med Jeppe og Jack i fremtiden. Det tænker jeg blandt andet fordi, at jeg forestiller mig at “NU!” skal vise starten på noget nyt. Man kan argumentere for at bogen er en ungdomsroman, da bogens målgruppe primært er unge mennesker. Motiverne i bogen er kærlighed (på godt og ondt), sygdom og generationens ungdom. Det hele er ligesom taget ud fra noget, som vi unge kender til. Ligesom at Jeppe er kommet ud for noget rigtigt hårdt, så gør vi unge det også. Vi forstår følelsen af at miste, og følelsen af at være elsket, blandt andet også følelsen af at man ikke magter skolen og alle lektierne længere, og når man ked af det, forvirret og man ved ikke hvordan man skal komme videre. Det gør det lettere at sætte sig ind i Jeppe og Cecilies problemer og forstå handlingen.Lighedspunkterne mellem Cecilies og Nonos kamp mod tutligaerne, og Jeppes basketkampe er at de begge har noget de skal igennem, og et mål at opnå. Jeppe gør alt hvad han kan for at overbevise Cecilie om at alt bliver, selvom han selv tvivler på det engang imellem.Jeppe kæmper og gør sit bedste for at vinde hans basketkampe og for at være den bedste, mens Cecilie og Nono kæmper for at vinde over kræften. Nono prøvede at overtale tutligaerne til at begå selvmord, så de ikke spredte sig mere. Jeppe skulle forhindre deres modstander i at vinde, ved at tage bolden fra dem og score. Det viser noget om, at de begge vil noget med deres liv. Forskellen er at Jeppe vandt hans allersidste kamp, og fik muligheden for at spille i USA. Det betyder at han var meget tæt på at sin drøm opfyldt, fordi det hele tiden gik godt for ham og han hele tiden blev bedre og bedre, hvor det for Cecilie bare gik ned ad bakke. Forskellen er også at de begge ville det modsatte af hinanden, men kun fordi at situationen havde bestemt at det hele bare skulle være sådan. Det er det der gør at Jeppe hellere vil lide end Cecilie. Så det er jo slet ikke fordi han gerne vil dø, hvis det ikke var fordi det kunne redde Cecilie. Under basket kampen opsøgte Jeppe de steder hvor risikoen for at komme til skade var størst. Han slappede af i musklerne, så slagene ville virke endnu voldsommere. Mens Cecilie virkelig prøvede at holde ud, og blive rask, så gjorde Jeppe det modsatte. Men for Jeppe kunne ingenting gå galt, selvom han ønskede det. Hans hjerne sagde at han skulle lade være med at vinde, mens hjertet fortalte ham det modsatte.
Det er gratis at oprette en konto