Et farvel, der har sat sig spor i mit liv, vil jeg ikke mene er en person, genstand eller et sted. Det er ikke noget man kan se, vil snare kalde det en speciel hænd-else. Gennem det meste af min barndom har der stået noget på, som jeg nu snart efter 5 år har kunne sige farvel til, smidt det ud af mit hoved og startet på en frisk. Den hændelse, som jeg har valgt at kalde det, har fået mig til at se helt anderledes på mange ting, som de fleste vil sige er småting og ikke betyder noget. Jeg har valgt at skrive denne opgave fordi det er en ting der betyder rigtig meget for mig, og i den grad givet indtryk på den person jeg er i dag.
Lige siden min søster og jeg var små, arbejdede vores forældre rigtig meget. Både i hverdagene og weekenderne, men det betyd ikke vi ikke var sammen, det var vi. Jeg kan huske at hver morgen vækkede de os klokken halv seks, og så sad vi ellers bare og snakkede om alt muligt i snart en halv time. Vi snakkede mest om ligegyldige ting og om aftenen når vi sad ved aftensmadsbordet snakkede vi kun om hvordan deres arbejdes dag på slagterriget havde været. Vi snakkede aldrig om hvordan min dag havde været, og hvis de spurte sagde jeg altid at det var en fin dag, og selvom de nok godt vidste at det ikke var rigtigt, smilede de og spurte min søster om det samme. Da jeg var 8 år, sagde mine forældre op på deres arbejdsplads for at starte deres eget rengøringsfirma, de sagde de gjorde det for at få mere tid til os, men det fik de ikke, tværtimod. Men vi sagde det ikke til dem, de virkede så glade for det.
Det er gratis at oprette en konto