Redegør for:2Analyser Organic Food Danmark A/S ved hjælp af transformations enheden:4Argumenter for, hvorfor Organic Food er en organisation:5Identificer og formuler en problemstilling i Organic Food, der relaterer sig til indholdet i kapitel 1:6
Redegør for:
Definitionen på en organisation:
Vi er dagligt i kontakt med mange organisationer, f.eks. når vi er i skole, på arbejdspladsen eller i fodboldklubben. Ved en organisation forstås et antal mennesker, der samarbejder om at nå et eller flere fælles mål. En organisation består af mere end én person, og for at der er tale om en organisation, skal der foregå et samarbejde mellem medlemmerne, der på den ene eller anden måde er koordineret. Endvidere skal samarbejdet mellem medlemmerne rette sig mod at opfylde et eller flere fælles mål. Før man kan tale om en organisation, skal det samtidigt være muligt at afgrænse, hvad der hører med til organisationen, og hvad der ligger uden for organisationen. Ovennævnte fem kriterier skal være opfyldt før man kan tale om en organisation. Disse fire kriterier definerer begrebet organisation og denne definition kaldes for den institutionelle definition, da den fremhæver nogle karakteristiske egenskaber ved alle organisationer.
Transformations Enheden:
En organisation kaldes også for en transformation enhed. Ordet transformation betyder omdannelse og dette refererer til omdannelsen af input til output. Figur 1.1 illustrerer de tre stadier i transformationsprocessen. Nemlig at virksomheden bliver forsynet med input fra omgivelserne, f.eks. ressourcer, i form af maskiner, arbejdskraft og kapital. Råvarer er også input, der skal bearbejdes og transformeres til output, som er den færdige vare eller ydelse. Mellem input og output fasen er der selvfølgelig også transformationsfasen. I transformationsfasen samarbejder medlemmerne af organisationen om at få transformeret input til output, og for at det kan lade sig gøre, skal de enkelte medlemmer bidrage på hver deres måde til processen. Nogle står f.eks. for indkøb, andre tager sig af produktionen og andre igen er sælgere. Når arbejdsopgaverne fordeles ud på afdelinger og personer, opstår der et behov for at koordinere de forskellige arbejdsopgaver, da disse ikke kan fungere uafhængigt af hinanden. Der skal altså opretholdes en god organisationsstruktur. I transformationsfasen skal arbejdet planlægges og kontrolleres, informationer skal udveksles mellem afdelinger, grupper og personer. Disse handlinger kaldes for organisationsprocesser. De skal tilsammen tilrettelægge og sikre effektive arbejdsprocesser. I organisationen udvikles der over tid særlige omgangsformer og måder at kommunikere med hinanden på. Organisationen udvikler sin egen kultur eller særpræg. Denne kultur har stor indflydelse på, hvordan organisationen fungerer. Kulturen er på samme måde som strukturen og processerne med til at koordinere samarbejdet. I en organisation opstår der altid uforudsete ting, der skal håndteres, og det er derfor nødvendigt med en leder til at træffe de nødvendige beslutninger og til at planlægge og sikre, at organisationen når sine mål med mest muligt effektivitet.
Det er gratis at oprette en konto