Man skal holde sin takt og tone i USA. Bandeord og uhøflig omtale er strengt forbudt under forretningssamtaler.
Man skal ikke have hensigt på korruption i USA. FBI er meget opmærksomme på korruption og ser det som det 4 vigtigste emne at undersøge inden for national security.
Herudover udgør den benhårde konkurrence med store, veletablerede amerikanske konkurrenter en barriere, idet mange små virksomheder kan have problemer med at blive taget alvorligt af potentielle amerikanske kunder, som er usikre på, om en mindre dansk virksomhed kan opfylde deres skarpe krav til kvalitet, kapacitet og levering.
Blandt de vigtigste kulturelle forskelle bør især fremhæves amerikanernes individualisme, iværksætterånd og pågående stil; folk har selvtillid, er parate til at satse i samfundet og at begynde på en frisk efter en eventuel konkurs.
Andre forskelle er betydningen af rang og position i et firma eller organisation, hurtige afgørelser og kortsigtet attitude. Det er naturligt at være meget aggressiv i sin markedsføring i USA, og man skal helst svare på henvendelser inden for kort tid (gerne 24 timer), hvis der bliver sendt en forespørgsel om køb.
I forhold til almindelig mødekultur i Danmark kan det anbefales at lægge yderligere vægt på aktiv deltagelse under møder og positiv/rosende omtale af forslag, produkter og andet, som man er positivt stemt overfor. Tavs samtykke opfattes typisk anderledes end i Danmark.
Det er gratis at oprette en konto