Jeg sidder her på mit trygge værelse. Trygge omgivelser. Her findes ingen fare og ingen til at såre mig. Jeg er ængstelig for den frygt, jeg lever med inderst inde. Ængstelig for at frygten skal styre min hverdag, vores hverdag. Frygten sætter spor, og man forandrer sig og kroppen forbereder sig på fare. Jeg vil gerne kunne stole på verden og betragter alle mennesker som ligeværdige. Stole på at alle ønsker tryghed i samfundet. Jeg stoler på alle, indtil et kæmpe brag og skrigende mennesker hænger som en tung nyhed over hele landet. En tung nyhed som er skabt af mennesker, mennesker jeg gerne vil stole på.
For mig hænger ungdom sammen med venner. Med mine venner har jeg hemmeligheder, og vi snakker om, hvordan vi har det med hinanden og andre. Nogle vil kalde det at bagtale, men det kommer nok an på, hvilken synsvinkel man har til situationen. Selvom ingen ønsker at blive bagtalt, har alle prøvet det. Specielt i teenagerårene. Mange forskellige tanker spinder rundt i ens hoved, og man er en del af livets måske mest vilde del af en rutsjebane. Alle ændrer sig i disse emotionelle år og skaber sin egen personlighed og meninger. Det er ofte i den alder man bliver lettest påvirket af andres meninger og holdninger, hvilket gør, at man måske udvikler sig til noget, som bliver hemmeligt for sine venner. Måske bliver vennerne til fjender? ”Hold dine venner tæt, men dine fjender endnu tættere.”
Det er gratis at oprette en konto