Som overskriften afslører handler denne rapport om proteiner og blodtype. Vores krops DNA er en lille smule forskelligt fra individ til individ, hvilket betyder, at vi producerer forskellige proteiner. Dette kan vi se, når antistoffer reagerer imod de kulhydrater som sidder på overfladen af vores blodceller. Disse kulhydrater sættes på af proteiner som cellerne producerer – forskellige proteiner sætter forskellige kulhydrater på blodcellerne. Dette undersøgte vi i en øvelse omkring de forskellige blodtyper, og denne øvelse vil jeg gennemgå senere. Resultaterne fra øvelsen, som jeg har på det såkaldte kort, vil jeg så koble med hvordan forskellige gener giver forskellige blodtyper. Jeg vil desuden forklare antistoffers virkning, men først vil jeg beskrive de to hoved blodsystemer – nemlig ABO-systemet og rhesus systemet.
ABO-systemet
Når man snakker om de forskellige blodsystemer, og altså også ABO-systemet, er disse baseret på, at vi har nogle proteiner, som sætter forskellige kulhydrater eller proteiner på overfladen af vores blodceller. En anden ting man skal bemærke er, at genet for blodtype har symbolet I eller i. Man markerer derfor A og B med et stort bogstav og 0 med et lille.
ABO-systemet er styret af tre allele gener (forskellige udgaver af et gen) IA, IB og i, som sidder på kromosom nr. 9. IA er allel for blodtype A, IB er allel for blodtype B og i er allel for blodtype 0. IA og IB koder for proteiner som sætter hver deres kulhydrat på overfladen af de røde blodlegemer, mens i ikke koder for et protein. IA og IB er codominante, hvilket betyder, at vi ser begge typer kulhydrater på overfladen, hvis vi har både IA og IB. Hvis vi har en udgave af IA eller IB, vil vi se de kulhydrater som de sætter på blodcellens overflade. Kopierne man har af i laver ikke noget protein, de har netop indført et stopkodon ved en mutation, så proteinet er non-funktionelt, og derfor får man ikke sat kulhydrater på, så derfor ser vi kun det kulhydrat som IA eller/og IB har sat på.
Det er gratis at oprette en konto