Jeg sidder i flyet og er på vej til Frankrig, hvor jeg skal interview Philip, som er personlig træner for børn og unge. Philip har en speciel historie, som vi i Faktisk synes lød spændende, så derfor er jeg på vej til Paris, hvor Philip er bosat. I taxaen sidder jeg og forbereder de sidste spørgsmål til Philip, men det eneste jeg ved om ham er, at han blev mobbet som ung og at han overkom sin overvægt.
Jeg sidder alene i stuen, mens Philip er ude i køkkenet for at lave kaffe. Philip bor meget moderne med hvide vægge og få møbler, men man kan alligevel godt se, at han træner for der står håndvægte overalt i lejligheden. Philip smiler mens han skænker kaffe op i sit krus og derefter i mit. Han sætter sig til rette og begynder så på sin fortælling om mobberiet og vejen ud af det.
”Da jeg startede i skole var jeg en meget glad og frisk dreng, som gerne ville være sammen med de andre, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke havde de samme interesser som dem. De ville fx spille fodbold, mens jeg ville lege med ridderfigurer og derfor blev jeg hurtigt ensom. Dengang jeg gik i skole, arbejdede min mor og far rigtigt meget og de var næsten aldrig hjemme, så jeg var også meget alene på hjemmefronten. Efter 2 lange år i skolen var jeg begyndt at blive overvægtig, fordi jeg trøstespiste. Det gjorde det ikke bedre i skolen, da jeg pludselig blev mobbet af de andre på grund af mit udseende og det var ikke særlig rart. Jeg havde ikke lyst til at fortælle mine forældre om episoderne ovre i skolen og de opdagede det aldrig, før jeg selv fortalte det da jeg skulle vælge uddannelse.
Det er gratis at oprette en konto