Tak er kun et fattigt ord

“Høflighed”? ?ja,? ?høflighed? ?er? ?ikke? ?et? ?ord? ?vi? ?bruger? ?eller? ?kender? ?til? ?så? ?meget? ?nu? ?om dage,? ?især? ?ikke? ?os? ?unge. Høflighed? ?kan? ?man? ?gøre? ?på? ?mange? ?forskellige? ?måder? ?fx.? ?hjælpe? ?en? ?ven,? ?sige: “goddag”? ?til? ?kassedamen? ?der? ?sidder? ?i? ?Rema,? ?eller? ?holde? ?døren? ?for? ?en,? ?men? ?nej,? ?det ser? ?man? ?ikke? ?så? ?meget? ?til,? ?men? ?altså,? ?hvis? ?vi? ?ikke? ?ser? ?så? ?meget? ?til? ?det,? ?hvorfor? ?gør? ?vi det? ?så? ?ikke? ?bare? ?selv?? ?Det? ?er? ?jo? ?det? ?svære? ?spørgsmål,? ?eller? ?det? ?er? ?ikke? ?ret? ?svært, svaret? ?er? ?faktisk? ?bare,? ?at? ?det? ?er? ?sådan? ?samfundet? ?er? ?nu,? ?som? ?vi? ?selv? ?har? ?kreeret,? ?og? ?vi tænker? ?ikke? ?rigtig? ?over? ?det,? ?eller? ?såre? ?nogen? ?bevidst,? ?jeg? ?gør? ?hvert? ?fald? ?ikke. Men? ?de? ?ting? ?jeg? ?nævnte? ?med? ?f.eks? ?og? ?hjælpe? ?en? ?ven,? ?det? ?gør? ?vi? ?skam? ?også,? ?men? ?det er? ?på? ?en? ?anden? ?måde,? ?det? ?er? ?f.eks.? ?min? ?ven? ?kommer? ?til? ?mig? ?og? ?spørg:? ?“Hey? ?hjælper du? ?mig? ?lige? ?med? ?og? ?lave? ?mine? ?lektier? ?i? ?dag”,? ?så? ?er? ?det? ?der? ?man? ?burde? ?sige:? ?“ja selvfølgelig”,? ?men? ?nej? ?nu? ?siger? ?man:? ?“Ja!!!!.......? ?mennn? ?hvad? ?får? ?jeg? ?for? ?det?”,? ?er? ?det overhovedet? ?at? ?være? ?høflig? Fordi? ?hvis? ?man? ?nu? ?var? ?en? ?høflig? ?person,? ?havde? ?man? ?jo? ?sagt:? ?“JA!? ?selvfølgelig, hvornår?” Men? ?det? ?er? ?ikke? ?bare? ?det,? ?der? ?er? ?så? ?mange? ?ting,? ?som? ?vi? ?“unge”? ?gør? ?som? ?voksne? ?bliver fuldkommen? ?chokeret? ?over.? ?Tit? ?når? ?mig? ?og? ?mine? ?venner? ?fx? ?kommer? ?gående? ?inde? ?i byen,? ?og? ?snakker,? ?tænker? ?vi? ?egentlig? ?ikke? ?rigtig? ?over,? ? ?hvor? ?hårdt? ?vi? ?snakker? ?til hinanden,? ?det? ?er? ?f.eks.? ?sådan? ?noget? ?med,? ?vi? ?kalder? ?hinanden? ?for? ?“luder,? ?kælling,? ?kost, idiot,? ?røvhul,? ?spasser,? ?mongol,? ?kran,? ?autist”? ?alle? ?mulige? ?ord,? ?som? ?faktisk? ?rammer nogen? ?rigtig? ?hårdt,? ?hvis? ?de? ?ikke? ?vant? ?til? ?det.? ?Problemet? ?er? ?bare? ?at? ?vi? ?er? ?vant? ?til? ?det, rigtig? ?rigtig? ?rigtig? ?mange? ?af? ?os? ?er? ?vant? ?til? ?og? ?blive? ?kaldt? ?det,? ?og? ?de? ?ord? ?er? ?bare? ?blevet? ?en stor? ?del? ?af? ?vores? ?hverdag. Men? ?det? ?er? ?ikke? ?kun? ?os? ?“unge”? ?der? ?ikke? ?er? ?så? ?høflige,? ?men? ?også? ?de? ?voksne. F.eks? ?når? ?jeg? ?køre? ?bil? ?med? ?min? ?far? ?eller? ?andre,? ?og? ?der? ?måske? ?er? ?en? ?anden? ?billist? ?der ikke? ?så? ?der? ?var? ?grønt,? ?går? ?folk? ?jo? ?fuldkommen? ?amok,? ?og? ?råber? ?inde? ?i? ?bilen. Men? ?hvad? ?gør? ?vi? ?så? ?med? ?den? ?viden? ?og? ?hvad? ?kan? ?vi? ?gøre? ?fremover? Jeg? ?kan? ?ikke? ?sige? ?præcis,? ?hvordan? ?man? ?bliver? ?høfligere,? ?men? ?man? ?kan? ?da? ?starte? ?med og? ?sige:? ?“hej”? ?eller? ?“goddag”? ?til? ?kassedamen,? ?eller? ?til? ?buschaføren. Måske? ?ogs? ?hvis? ?du? ?ikke? ?har? ?for? ?travlt? ?så? ?lige? ?hjælpe? ?den? ?gamle? ?dame? ?over fodgængerfæltet.