De sad ved aftensbordet. Ingen af dem sagde noget. De var trætte. Hun havde malket og vasket tøj hele dagen, mens han havde høstet. De arbejdede næsten i døgndrift, men uden at tjene det store. De var fattige og slidte, men stadig unge. Jensines forældre var døde. Hun havde kun en onkel tilbage. Han boede inde ved siden af og var dødelig syg. Jensine havde til opgave at passe ham og give ham mad, selvom hende og Marius ikke havde penge nok til at forsørge dem selv.
Langt de fleste fra Marius’ familie var stadig i live.
De boede inde i byen, og mange af dem arbejdede på fabrikken. Han havde ikke snakket med nogle af dem, siden han valgte at gifte sig med Jensine. De ville ikke kendes ved én, som var gift med en underklasse pige, nærmest uden penge. Derfor havde de besluttet sig for at tage afstand til ham. De var nemlig nogle velhavende mennesker med penge på lommen.
Så Jensine og Marius måtte klare sig selv.
En dag bankede det på døren. Marius åbnede og to uniformerede mænd stod i døråbningen. Jensine vidste udmærket godt, hvad de ville. År tidligere kom de også til hendes storebror.
Det er gratis at oprette en konto