Sort… er farven på kul. Farven på blæk. Farven på en skov om natten. Natten er mørk… farlig… stille.
Det der mine tanker begynder at køre rundt i mit hoved. Tanker, som ingen… normale mennesker ville have. Normal? Det ved jeg ikke engang hvad er mere…
Hvad sker der? Familie, hvad er det nu det er? Skole, venner? Hvor er I? Mor? Far? Nååå… ja. Mine forældre er jo fuldkommen ligeglade. De kender mig nærmest ikke. Far er en tyv. Stjæler alt hvad der er tilbage i familien… kærligheden findes ikke mere.
Og mor er der ikke. Hun er en krop uden hjerte. Siger aldrig noget jeg forstår, slår mig hvis jeg kommer til at spilde mælk på gulvet, forsvinder ind i sit værelse lige efter aftensmaden…
Hjem… det, alle andre siger, er et trygt sted, det bedste sted på jorden, er en kold og øde betonbygning. Selv verdens mest lykkelige mand ville blive deprimeret, hvis bare han ser, det jeg kalder for hjem.
Skolen er ikke meget bedre.
Det er et fængsel, som jeg ikke kan slippe ud af, et hav, hvor jeg drukner af smerte. Hver gang jeg går ind i skolegården, forsvinder solen fra himlen. Hvordan kan jeg føle mig så ensom, selvom der vrimlede med børn i gården? Det er som om ingen kan mærke, at jeg har det skidt. Ved de overhovedet, hvordan det er at være ensom? Nej!
Det er gratis at oprette en konto