Jeg ved udmærket godt hvad der venter mig når jeg tag hjemmefra, jeg er klassen grimme pige og
undgår ikke de daglige kommentarer. Skolen er et helvede, har aldrig haft en ven, at lege med.
Jeg ved ikke hvad jeg gør galt, men ingen vil lege med mig.
Men jeg vil ikke give op. Jeg er bange for at blive gjort til grin som altid, i de sidste nætter har jeg grædt mig selv i søvn. Jeg føler ikke mor ligger mærke til mig og jeg kender ikke min far.
Min mor vil ikke sige hvem far er, jeg er glad for det ikke er [NAVN B].
Når [NAVN B] drikker for mange øl bliver han sur og slå eller rør ved mig men kun når mor ikke ser det. Så om aftnende løber jeg ned på den lokale legeplads og øver mig i min store drøm som er og blive sanger i et band.
Jeg blev ældre og kom ud i noget rod, pigebander, stoffer, druk og slagsmål.
Endelig havde jeg fundet nogle og støtte mig til. Det var til en privatfest, hvor mine såkaldte venner fuckede mig op. Da jeg kom hjem den aften havde jeg kun en ting i hovedet så jeg åbnede skabet hvor sovepiller stod og tog en god håndfuld. Jeg gik ind på mit værelse og skruede op for min yndlings sang og jeg hviskede til gud ”Kære Gud bare tag mig væk herfra” jeg kigger mig i hånden igen, den er fyldt med piller, føler en vis befrielse.
Det er gratis at oprette en konto