Maja sad alene, med sig selv. Hun følte sig så ensom og forladt. Hun havde pjækket fra skolen, for at komme her ud i havet. Hun så på sin arm ur og hun greb sin jakke og gik hurtigt hen til sin cykel. Hun smed sin taske op i cykelkurven. Hun skulle skynde sig hjem, for at ikke blive opdaget. Hun var en ung, og smuk pige, der var 15 år gammel. Fuld af fremtid og forventninger. Maja boede i et ghetto område, sammen med hendes forældre, og hun havde ingen yngre eller ældre søskende, for hun var enebarn. Da hun var tæt ved lejlighederne, så hun et par udenlandske børn, der legede og grinede, hun tænkte gid jeg var som de små børn, der kun tænker på at lege og som ingen problemer har. Hun åbner døren og går ind, hendes mor ligger i stuen, mens hun ser tv og faderen kommer hen til hende, og ser på uret og nikker, som sædvanligt, hvis hun nu kommer for sendt begynder han bare at råbe og skrige ad hende, selvom han altid gøre det. Da hun blev færdig med at lave mad gik hun ind på sin værelse og hørte musik, som hver eneste dag. Det var en ny kedelig dag tænkte Maja, da hendes vægur, vækkede hende kl.6 om morgenen. Hun vil ikke i skole, hun vil bare ikke i skole, hen til de ondskabs fulde klasse, med de unormale elever. De havde sikkert aftalt hvad de skulle sige i dag ,for at gøre hende ked af det. Hvis bare de kunne acceptere hende som den hun var. Hun var jo ligesom de andre, men nej nej for dem var hun en lille trold fordi hendes højde, var lavere end deres. Hun var en smuk pige, der gik med lidt mascare, og noget pudder ind i mellem, hendes tøjstil var poppet og håret var farvet lysebrunt, selvom hun havde lyst hår, som hun havde arvet det fra sin mor og sine brune øjne fra sin far. Engang var alt perfekt for hende, med masser af veninder og venner og gode forældre. Men pluselig skete det hun frygtede, hendes mor mistede sin elskede job, og gik ind i depresion og ja det hele gik ud over den lille stakkels Maja. Faderen har altid været den sure og onde far for hende, der aldrig gav lov til noget som helst, men hendes søde mor havde altid været ved hendes side dengang. Hun nærmede til skolen, og så et par elever der sad og røg hemmeligt. Hun stillede sin cykel hen ved de andre cykler. Låste cyklen og gik langsomt, hen til skolens indgang. Hun gik ind i skolen, og så Hamid og de andre drenge fra klassen, som sad ved gangen og snakkede. Hamid gik hen til Maja og skubbede hende med, vilje for at vise sine venner hvor sej han var. Maja ignoredede det, som altid og gik ind i klassen. Nogle piger begyndte at råbe "Maja lille Maja er kommet HAHA’’ . Hun gik stille og roligt hen til sin bagerste plads. biologi læren kom ind. Maja sad som sædvanlig og kiggede ud. Enelige var timen slut tænkte Maja. De skulle have klassens time nu og nye sidde pladser. Klasse læren kom ind og begyndte at snakke. "Maja! Hører du overhovedet efter?" Maja kiggede op mod tavlen. Hendes lærer stirrede på hende. "Kan du gentage hvad jeg lige sagde?" Maja rystede stille på hovedet og de andre flækkede af grin. Hendes lærer sukkede og sagde, vi skal have nye pladser og du skal sidde sammen med Hamid der i hjørnet. Hele klassen begyndte med at grine og Hamid protestere, til læren at han ikke vil sidde sammen med hende. Maja tog sin taske og sin jakke, og gik mod sin nyde helvede plads. Hamid stod stadig og protesterede, men til sidst opgav han det hele og sad siden af Maja. Hun kunne høre at han sagde noget på sin egen sprog. Hamid var en araber. Hans forældre er meget rige. Han har altid mærke vare tøj på, der bliver sagt han bor i en rigtig stor villa med biograf inde i huset og hans far ejer en Audi A7, som Hamid bliver kørt til skole hver eneste dag. Det var den sidste time nu. Riiiiiing! Nu havde de fri. Maja skyndte sig at pakke sine ting og løb ud af døren. Da hun var kommet lidt væk lynede hun sin jakke ned og tog den af. Hun havde kun en T-shirt på indenunder for selvom det var september var det faktisk rimelig varmt. Så var hun hjemme. Alting var som det plejede morderen lagde på sofaen, og faderen sad foran computeren. Maja kastede sin taske på sin seng, og rullede gardinet op. Hun begyndte at glatte hår imens hun hørte musik. Plusselig kom hun tanke om Hamid. Han var faktisk en pæn dreng. Brune øjne, høj, tynd og fed tøjstil. Han fik sikkert alt det han pejede på. Hamid begyndte i klassen sidste år. Han var sød mod Maja i starten men pluselig skiftede hans synsvinkel overfor hende ligesom de andre. Det hele startede med en hemmelighed som, Fahra fortalte Maja. Hun kom i skolen og alle vidste Fahras hemmelig. Fahra råbte og skreg ad hende den dag. Og efter det begyndte folk i skolen være kolde, mod hende og efter et par måneder, blev hun mobbet. Alle i klassen mobbede hende med alt det hun gjorde og sagde. Det gjorde Hamid også for at vise hvor sej han var. ’’mor må jeg gerne cykle over til parken og få luft ved søen?" Sagde Maja, ’’lav noget mad og skrid og kom hjem inden din far kommer hjem fra arbejde’’ råbte moderen. Hun lavede grønsag suppe og noget salat hurtigt. Enelig var hun færdig nu kunne, hun komme ud og slappe af. Hun løb ned af trappen og låste sin cykel op. Hun var ved parken nu. Der sad en dreng, der ved søen. Det lignede en bekendt dreng. Hun stillede sin cykel og nærmede hen til drengen. Drengen vendte sig om. Det var Hamid. De fik øjenkontakt for første gang. Maja var i chok. Hvad skulle hun gøre nu? Skulle hun hen til ham eller lade ham være? Eller skulle hun gå hen til ham og spørge om der er noget galt? Hvad skulle hun gøre?. Maja gik stille og roligt hen til Hamid og satte sig siden af ham. De snakkede ikke, de kiggede bare ligeud. Til sidst tog Maja sig sammen, og spurgte om der var noget galt. Han sad stille og nikkede. Hamid rejste sig op, og sagde vi ses i morgen og gik langsomt mod busstopstedet. Maja rejste sig også og løb hen til sin cykel. Klokket var sikkert blevet mange. Hun håbede at hendes far ikke var kommet hjem i nu. Han vil bare råbe og skrige ad hende. Hun cyklede alt vad hun kunne. Hun løb op ad trapperne. Heldigvis var hendes far ikke kommet hjem i nu. Hun gik i tidligt seng i dag, da hun ikke havde noget andet at lave. Næste dag stod hun tidlig op for første gang, i årevis for at gøre sig klar til skolen. Hun tænkte på Hamid. Det kilrede i hendes mave da hun tænkte om ham eller bare sagde hans navn. Da hun var i skolen. Ledte hendes øjne efter Hamid. Hun gik ned til toilleterne. Hun fandt ham, han var sammen med de andre drenge fra klassen. ’’Se hvem der kommer der råbte en af dem’’ de grinte alle sammen, men Hamid grinte ikke. Hvorfor ikke? Hvorfor ikke da han altid gjorde hende til grin?. ’’Lad hende være råbte Hamid!’’. Drengene stod og kiggede på Hamid med åben mund, hvad sker der for deres ven, tænkte de nok bare?. Det plejede ikke at være ham, især ikke mod hende i vertfald!. Maja stirrede bare på dem. Kom sagde Hamid og tog hendes hånd. De gik hurtig hen til søen. Majas hjerne var slukket. Hun gloede bare på ham uden at sige et ord, for det føltes som om hun var blevet mundlam. Hamid sagde ’’undskyld for det hele Maja, det var mig det hele, jeg var forelsket i Fahra men hun så mig ikke, derfor valgte jeg at sige alle hendes hemmeligheder, til alle i skolen også gav jeg skylden til dig. Jeg lover dig Maja jeg løser det hele. Alt bliver som dengang alting var godt’’. Han holdt hendes hånd hård og hun vidste at alt skulle blive bedre som dengang.
Det er gratis at oprette en konto