I starten havde Niklas ingen problemer overhovedet. Faktisk var han meget populær. Han havde en masse venner og alle pigerne var vilde med ham. Han så godt ud og var både sød, sjov og god til at snakke med alle. Han boede i Randers, og gik på en stor skole lige i nærheden. Han boede Inde i byen, sammen med sine forældre og to storebrødre, som var flyttet hjemmefra. Dem så han ikke særlig tit, så han betragtede næsten sig selv som enebarn. Niklas’ Far var oprindeligt fra Afrika, men var flyttet med sin familie til Danmark da han var ung, og som han selv plejede at sige, følte han sig mere dansk end Afrikansk, da han næsten ikke kendte noget til hjemlandet. Niklas’ Mor var en ganske almindelig dansker, hun kom oprindeligt fra København, men flyttede til Jylland da hun var ung, og har boet der lige siden. Så Niklas så lidt udenlandsk ud, lidt mørkere end alle de andre, men det var aldrig noget han havde tænkt specielt meget over.
I fritiden var Niklas tit sammen med vennerne Mads og Andreas som han havde kendt lige siden de startede i skole sammen som 6- årige. Sammen gik de også til fodbold fire gange i ugen, de spillede nemlig på meget højt plan. Fodbold var Niklas’ liv. Lige siden han var helt lille havde han været helt vild med det, og hans far var tidligere fodboldtræner, så det faldt ham helt naturligt at det var det han skulle gå til når han blev ældre. Generelt interesserede Niklas sig meget for sport, og han trænede et par gange i ugen, foruden fodboldtræningen ved siden af. Men nu skulle familien flytte til Sjælland, det var en beslutning forældrene havde taget. Ikke fordi Niklas ikke ville til København, for han havde hørt det skulle være en rigtig fed by, men det var mere det med at sige farvel til det hele. Til vennerne, til klassen, til fodboldholdet og ja, bare generelt sige farvel til byen. Men det skal nok gå, tænkte han. Han aftalte med vennerne at de skulle ses i nogle weekender og ferier osv.
Det er gratis at oprette en konto