’Nyhedsfeeden’, som er det første der møder dig når du logger ind på den sociale platform Facebook.com, indeholder ikke kun nyheder om dine venners gøren og laden, men der findes også nyhedsopdateringer fra alverdens digitale medier, opdateringer fra politikredse og videoklip fra forskellige humanitære brændpunkter, eksempelvis krigen i Syrien.
Mediernes digitale univers sover aldrig, og det er derfor muligt at være konstant opdateret på lokal- og verdenssituationen. Er nyhedsopdatering blevet et fix, som gør danskerne desorienterede i forhold til den personlige relevans?
I Jan Dohrmanns artikel ”Hurtige nyhedsfix gør os rundtossede” på DR.dk, nævner han et studie lavet af DR Medieforskning, omkring danskernes nyhedsforbrug. To medieforskere, Lene Heiselberg og Henrik Gregor Knudsen, har over en uge i 2016 undersøgt 26 danskeres forbrug af nyheder, på tværs af medier og platforme. Danskerne modtager ikke længere kun nyheder fra bilradioen på vej hjem fra arbejde eller fra Tv-avisen ved aftenstid, som netop kendetegnes ved at journalistikken er dybdegående, analyserende og perspektiverende. Nyhedsbrugerne af de digitale medier når typisk kun at læse overskrifter og se billeder, når de har en kort pause eller har brug for et afbræk.
Nyhedsopdatering bruges altså derfor som et pusterum.
De digitale mediers udvikling gør det muligt at være opdateret døgnet rundt, men undersøgelsen viser at nyhedsbrugernes adfærd er ”flakkende, overfladisk og flygtig”.
Det er gratis at oprette en konto