Romantikken var en tidsperiode i Danmark fra 1800-1870, og i denne periode dyrkede man følelserne, fantasien og drømmene. Det var i denne periode den åndelige og guddommelige virkelighed, som var den sande, og kærligheden til fædrelandet blev skabt. Det var i Romantikken, at ”organisme-tanken” opstod. Schelling, som var filosof i denne periode, gjorde tanker om, at ånden var alle steder, og det var en måde at de verden på. Alt i verden indgår i en organisk helhed. Det hele består af en masse dele, som ikke vil kunne fungere alene. Ordet er en metafor for den menneskelige krop; en celle er ubetydelig, men til sammen udgør de en hel organisme. Det var begreberne ”ånd” og ”guddommelig ånd”, der sørgede for alle vardens fænomener, og disse sammenhæng blev kaldt ”panteisme”.
Digtet Guldhornene af Adam Oehlenschläger blev skrevet i 1803 i Romantikken. Det omhandler nogle lærde, som søger efter fortidens storhed, men de forstår den ikke. Disse mennesker, som ihærdigt leder efter spor fra fortiden og guderne, er lærde, og derfor må de forgæves opgive håbet om at finde spor fra guderne. Guderne vælger at nedskænke menneskerne guldhornene som et glimt fra oldtidsdage, så de kan lære om fortidens Guldalder, men det er ikke de lærde, som finder disse, dog havde guderne bestemt, at det skulle være en ungmø, som skulle finde det første horn. Da det findes ud af, at ungmøen har fundet hornet, bliver menneskerne så lykkelige, men ikke grundet sporene fra guderne, men for den materielle værdi. Dette synes guderne slet ikke om. Det næste guldhorn dukker op hos en landmand, da han er naturens søn, i håb om, at han vil forstå gaven, samt den sammenhæng der er mellem naturen, mennesker og guder. Dog mislykkedes dette også, og det samme sker: De bliver grådige, og derfor tager guderne det tilbage, som de havde givet dem.
Det er gratis at oprette en konto