Guldhornene er et digt der blev skrevet af Adam Oehlenschläger i 1803.
Det handler om guldhornene som blev fundet i Danmark ad to gange, først i 1639 af en ung pige, og siden i 1743 af en bonde. Senere blev de begge stjålet fra museet. Tyveriet blev først opklaret efter at Oehlenschläger havde skrevet digtet, og tyven havde omsmeltet hornene.
Resumé:
Der bliver fortalt om hvordan arkæologerne leder i gamle bøger og i jorden efter guld eller spor fra fortiden, men de finder intet.
Guderne mødes i himlen og beslutter at de vil lade en ung jomfru finde en helligdom.
Pigen kommer dansende og drømmer om kærlighed da hun snubler over hornet.
Igen forsøger arkæologerne at finde mere på det sted, for at udvide skatten, men de finder intet.
Der går hundrede år.
Så mødes guderne igen og beslutter at denne gang skal en ung mand finde skatten.
Manden finder den en dag da han er ved at pløje marken.
Senere tager guderne gaverne tilbage, fordi vi ikke forstod at værdsætte dem. Det var ikke meningen at de skulle stilles til skue, men de skulle have været brugt til at ære guderne.
Tid, rum, personer:
Digtet strækker sig meget langt, det strækker sig faktisk over mere end hundrede år. Lige fra før det første guldhorn bliver fundet, til de bliver stjålet.
Det er gratis at oprette en konto