Dér, musen piler hen over gulvet. Jeg står helt stille. Den har løbet rundt i huset, siden jeg på mystisk vis var havnet her. Jeg var havnet i et dukkehus, og kunne ikke huske hvordan. Jeg havde hørt nogle lyde, de var kommet fra den lukkede dør, men de var stoppet nu.
Jeg går langsomt ned ad den lange gang, der er døre på begge sider hele vejen ned til enden. For enden er der en kæmpe rød dør med et gyldent håndtag. Jeg stiller mig foran døren og kigger på den, der er malet smukke blomster, store drager og alle mulige dyr på. Da jeg går tættere på, kan jeg se en drage der er ved at spise et får. Det ligner at dragens øjne bevæger sig, det er faktisk lidt uhyggeligt, men jeg slipper den ikke af syne, INTET kan skræmme mig.
Jeg går tilbage til det værelse jeg var startet i. I værelset er der en redt seng og et klædeskab med tøj. Det hele ser så fredligt ud i lige præcis dét værelse. Men inderst inde ved jeg godt, at det her enten er uvirkeligt, eller der ligger noget mere bag. ”Klik,” lyset slukker i værelset. Jeg går hen for at trykke på kontakten, men der er ikke nogen.
Det er gratis at oprette en konto