Vi løb så hurtigt, vi kunnne, men det var bare ikke hurtigt nok, de fik fat i min trøje. Jeg nåede at rive mig fri. Vi manglede kun en meter til porten, der var ved at lukke, Jeg løb stærkere end jeg nogen sinde havde løbet før og nåde det kun lige men, Julius var for langsom og så ham ikke siden. Jeg var 21 år nu, vi var 16 på det tids punkt. Jeg har tænkt meget på om han stadig var i leve og vis han var om man kunne rede ham. Han var jo min bedsteven. Godmorgen lød det inde fra køkkenet, jeg stod op og gik der ind for at spise morgen mad. Futte stod der ind og logrede med sin lille robot hale godmorgen sagde han igen, godmorgen sagde jeg. jeg tog noget vand gik ud på badeværelset hvor Niki børstede mine tænder, Niki var også en robot der næsten lavede alt for mig han var jo sådan set en tjener. Jeg spurgte ham om han ville passe Futte en dag eller to. Han spurgte om hvad jeg skulle. Jeg sagde bare at jeg skulle på en lille ferie, hen til der hvor Julius, blev taget viskede jeg til mig selv. Da jeg havde pakket mine ting gik jeg ud i rumskibet satte gps’en til adresse (Olak, nr.183.932.) og fløj af sted. Jeg ankom fem timer senere, Jeg stod foran den port som Julius ikke nåde ud af, men den var ikke som før den var hel rusten der var også nogle mærkelige tegn. Jeg hentede min pistol, 15 små kraftige bomber og et lasersværd. Jeg satte en bombe på porten, gik væk ned bag en nogle sandsække ventede. Der lød et KÆMPE brag henne ved porten få sekunder efter kiggede jeg op, der var ikke rigtig noget at se bare en stor røg sky, men jeg gik op, løb ind af det hul der var lavet. 25 robotter med laserpistoler, stod lige foran mig jeg noget lige hen bag en stor stolpe, tog min pistol frem og begyndte at skyde, men jeg vidste at jeg ikke kunne klare så mange, så jeg kastede en bombe. Efter løb jeg ind i et enormt rum med en kæmpe kerne i midten. I rummet var der en masse broer hen til kernen. Der så jeg en lille lang håret mand, som sad lige ved siden af en stor mærkelig blæksprutte af en art. Løb rundt og satte en bombe på hver stolpe og en på kernen. Jeg gik ned af broen. Bag en svævende container, ned til ham den lang håret som linede Julius. Der jeg kom lidt tættere, kunne jeg se at det var Julius, Men blæksprutten så mig jeg skynde mig hen til Julius skød låsen op og sagde at vi skulle løbe væk det var nu vi havde chansen, men Julius ville ikke med. Han spurgte mig om om jeg overhoved kunne huske hvad vi kom der for sidste gang, og det kunne jeg godt. Da vi kom der for seks år siden var det fordi at de ville overtage planeten Olak, og nu havde vi jo chansen igen sagde Julius. Jeg sagde at vi ikke kunne for om 10 min. Sprang planeten i luften, men Julius ville ikke med. Jeg prøvede at overtale ham men der var kun 5min. Tilbage nu så jeg løb alt hvad jeg kunne robotterne løb efter mig, men selv om jeg løb noget jeg det ikke porten lukkede og Olak sprang i luften.
Det er gratis at oprette en konto