Forældre giver deres børn deres vilje for at undgå konflikt, men fører dette i realiteten ikke til en større konflikt langsigtet? Det mener jeg.
Maria Sharif
Joachim Nielsen beskriver børn, som værende uforskammede og ulidelige sataner. Det er hårdt
sagt, men mere eller mindre sandt. I dagens Danmark er børn blevet så stædige og moralmanglende, og jeg må simpelthen give Joachim Nielsen fuldstændig ret i hans udtalelser.
Dog vurderer jeg, at han anklager børnene for deres mangel på opdragenhed, selvom at det lige så vel er forældrene, der er skyld i det. Hvis ikke forældrene opdrager på deres børn, fra de er helt små, vænner de sig til, at de kan slippe af sted med adskillige ting og bliver uhåndterligere påfølgende. Jeg har selv oplevet børn opføre sig forbløffende uhøfligt. Da mine veninder og jeg skulle hjem fra idræt, mødte vi nogle børn, der var på vej hjem fra en udflugt. De var omkring seks år gamle, så jeg skyder på at de gik i 0. klasse. En af disse elever gik hen til min veninde, og viste langefingeren til hende – der var ingen bestemt grund til dette, men han syntes simpelthen, at det var hylende morsomt. Ud over det har jeg også været vidne til børns uforskammede gerninger på min arbejdsplads. Sommetider når jeg ekspederer forældre, kan deres børn finde på at skrige: ”jeg vil have en bolle”, og hvis forældrene svarer med et nej, skaber de sig til at de får deres vilje – for de får nemlig deres vilje. Forældrene giver deres børn deres vilje for at undgå konflikt, men fører dette i realiteten ikke til en større konflikt langsigtet? Det mener jeg. De vænner sig til altid at få deres vilje, og hvis forældrerene en dag kommer til en tid, hvor de ikke er i stand til at hjælpe enten økonomisk eller psykisk, går de helt amok og er ikke til at styre. Så for fanden forældre, stå ved jeres nej. Et nej, er et nej, punktum.
Det er gratis at oprette en konto