Vi sidder alle til familiefødselsdag, og begejstringen er stor. Min lille nevø fylder et år, og alle glæder sig over den lille skabning. Jeg er også glad, meget glad endda! Jeg glæder mig over, at den lille dreng er så lille og yndig, og har et helt liv foran sig. Han ved egentlig ikke, hvad vi alle fejrer, og hvad vi alle er begejstret for, og påvirkes nok bare af det gode humør. Det er nok mere forældrenes fest. Forældrene har inviteret alle, og det er dem, som stod for at få dagen op og stå. Fødselaren er bare en gæst som os andre, men er æresgæst, og får alt rosen for dagens værdigheder og de købte gaver. Forældrenes glæde er nok størst, og de glæder sig over, at de fejrer deres søns dag, deres elskede søn fylder år.
Det er også fint, at forældre går så meget op i deres børns fødselsdag. Så længe det er dem, som har stillet fest og farver op, så tager de et ansvar. Det må også betyde, at de ikke mener, at deres børn er anstændige nok til det selv.
Min lille nevø har livet foran sig, men lige nu ved han ikke, hvad han går ind til. Han er uvidende, og tror, at alt er sjov og leg. Han er bevidst om, at nogle ting gør ondt, men hvad gør ondt, det ved han ikke endnu. Han kan finde på at stikke fingrene i en lukkende dør, han kan finde på at bide sig selv i fingeren, han kan finde på at rulle rundt på et hårdt gulv og slå hovedet i, så udvidende er den lille dreng, og han skal nok lære af dumhederne, og han skal nok lære, at nogle ting gør ondt, men der er også nogen, som bliver nødt til at hjælpe ham på vej og stoppe ham, når han er ved at gøre noget helt vanvittigt. Det er der, hvor forældrenes helt store opgave spiller ind. Deres ansvar for det lille individ er så ubeskriveligt stort.
Det er gratis at oprette en konto