Amerikansk udenrigspolitik og fremtidens verdenssamfund

Amerikansk udenrigspolitik vedrører det meste af verdenen, både militært, men også den amerikanske økonomi påvirker den resterende verdens samhandel. USA's udenrigspolitik bestemmer, hvor mange tropper der bliver indsat i Mellemøsten og hvordan freden mellem verdens nationer er så stor som mulig. Amerikansk udenrigspolitik, vedrører også hvilket klima vi kan forvente de kommende 10, 20, 30 måske 50 år. Det er her vigtigt at vide, hvilke faktorer der spiller ind overfor, hvordan den amerikanske udenrigs politik føres. Derudover er der forskellige udenrigspolitiske skoler, som politikere og journalister argumenterer for er en den fælles løsning for fred. Fremtidsscenariet er forskelligt hos disse skoler. Er håbet at der en dag vil være fred i verdenen, eller er det at skabe et så stabilt verdenssamfund som muligt. Det er der flere forskellige syn på. I diskussionen vil der blive sat fokus på, hvem der skal sikre fremtidens verdenssamfund. Om det er USA, et samarbejde, eller en hel tredje løsning.

1. Anvend modellen i figur 1 til at opstille 5 faktorer, der har betydning for amerikansk udenrigspolitik. Hver af faktorerne skal understøttes af en faglig begrundelse.

Ydre omgivelser

Tages der udgangspunkt i Figur 1. er der en række faktorer som spiller ind over for den amerikanske udenrigspolitik som føres. Af ydre omgivelser skal faktorer, som er uden for landets grænser ses. Det gælder blandt andre den internationale magtbalance og terrortruslen i Vesten. Den internationale magtbalance vedrører, hvordan de andre stormagter agerer. Ifølge neo-konservativere vil den internationale magtbalance altid tillægges USA. Man taler om begrebet pax americana hvilket betyder fred på amerikanske betingelser. Neokonservativere vil altid mene at stormagter, som Kina, Rusland eller Japan, aldrig skal overdrages mere magt end det er en fordel for USA. For derfor at beskrive de ydre omgivelser skal de ses som de andre stormagters dominans i verdenssamfundet. Neo-konservatismen, som er gennemtrængende i USA, altid forsøge at være domminerende i verdenssamfundet, hvilket kan være svært kan være svært i fremtiden, hvis man ser på de andre stormagters befolkningstilvækst og økonomiske vækst. Her kan Kina tages som eksempel. Kinas økonomiske vækst forventes i 2027 at overhale USA’s økonomi målt på BNP. Deres indbygger tal er det største i verdenen (1,3 mia.), hvilket gør dem i stand til sætte den politiske dagsorden, og i fremtiden måske matche USA’ s militær. Det betyder at USA’s udenrigspolitik ændres i disse tider til et mere multipolaritets styre, hvor flere lande i fællesskab samarbejder om at sikre mest muligt fred. Set ud fra et liberalt internationalistisk syn, er det måden hvorpå fred skabes. Vokser alle andre verdensøkonomier, som Brasilien, Indien og Kina, vil den amerikanske udenrigspolitik, være tvunget til at ændre diskurs. Samtidig er de andre stormagter væsentlige flere indbyggere, hvilket danner basis, for deres fortsatte økonomiske vækst. Interessen for at have en mindre befolkningsgruppe (vesten og USA) til at styre freden i asiatiske lande, eller lande som blot er uden for de vestlige kontinenter er derfor tvivlsom. Her kan kobles Konstruktivismen. Konstruktivisterne mener at fred kun kan sikres, hvis forskellige nationer indgår kompromisser, med deres egne normer og værdier. Det skal forstås således, at hvad der forstås som fred for en amerikaner, måske ikke er det samme som hvad der er fred for en kineser. Skal freden sikres er det et krav ifølge konstruktivisterne at normer og værdier ændres (om nødvendigt), fordi fred er blevet italesat forskelligt afhængig af, hvor man befinder sig. Det betyder altså, at den amerikanske udenrigspolitik ændres når andre stormagter, får mere magt, større økonomisk gevinst og tilsvarende større befolkning fordi fred eller sikkerhed er italesat forskelligt. Et eksempel, hvor verdens stormagter er meget uenige rent udenrigspolitisk er klimadiskussionen. Flere asiatiske lande føler ikke samme behov, for at dæmpe CO2 udledningen, som mange af de vestlige lande gør. På den måde er den amerikanske udenrigspolitik ofte afhængig af ydre faktorer, som hvorledes det går i andre stormagters økonomi og deres politiske interesse.