Dansk udenrigspolitik: idealisme og realisme

2. Sammenlign de opfattelser af mål og midler i dansk udenrigspolitik, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.

Danmark har siden 1945 stået på menneskerettighederne og demokratiets side. Efter Den Kolde Krigs ophør har Danmark ført en stadig mere aktivistisk udenrigspolitik, hvilket gør, at vi bevæger os væk fra den typiske småstatsposition. Danmarks øgede engagement og aktivistiske indsats i verdenssamfundet er blevet et faktum. Danmarks udenrigspolitiske indsats er kæmpe stor, hvis man tager landets størrelse i betragtning.

Bilag B1, som er et uddrag af Jeppe Kofods, socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, artikel ”Ny regering. Ny udenrigspolitik” og bilag 2, som derimod er et uddrag af Lars Løkke Rasmussens tale ved venstres landsmøde, har begge den samme opfattelse af nødvendigheden ved en aktiv udenrigspolitik og et øget dansk engagement i den internationale arena. I modsætning til Lars Løkke Rasmussen (B2), så ønsker Jeppe Kofod (B1) et ophør med den militære aktivisme. I stedet ønsker Jeppe Kofod, at Danmark skal gøre mere brug af forhandlinger og dermed føre en blød udenrigspolitik. Ifølge Jeppe Kofod, så vil brugen af bløde magtmidler være langt mere effektivt og holdbart til at opnå mål i fremtiden end ved at bruge en mere aggressiv udenrigspolitik, samt hårde magtmidler. Lars Løkke Rasmussen mener derimod, at det i nogle situationer kan være nødvendigt at benytte hårde magtmidler, som militærmagt.