1 / 10 sider - klik for at bladre

Uddannelsesvalg, social arv og politisk dagsorden

  • Samfundsfag
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 10
  • 10 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Uddannelsesvalg, social arv og politisk dagsorden er en samfundsfag-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 10. Fylder 10 sider (2.546 ord, ca. 11 min. læsning) og blev publiceret 22. januar 2018.

Opgaven redegør for fem faktorer der kan forklare mønstre i uddannelsesvalg, herunder bopæl, socialklasse, social arv, omgangskreds og livsform. Den analyserer også vælgernes politiske dagsorden i 2001 og 2011, med fokus på værdipolitik og fordelingspolitik, samt anvender Molins model til at forklare Socialdemokratiets vælgertilslutning.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af uddannelsesvalg og politisk dagsorden med brug af faglige begreber og modeller. Giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • fordelingspolitik
  • livsform
  • molins model
  • politisk dagsorden
  • social arv
  • socialdemokratiet
  • socialklasse
  • uddannelsesvalg
  • valgadfærd
  • værdipolitik

1.a Opstil en model, der indeholder fem faktorer der kan forklare det mønster, som kan udledes af figur 1.

Bopæl

Socialklasse

Livsform

VALG AF UDDANNELSE

Social arv

Omgangskreds

Bopæl

Bopælen kan have stor indflydelse på valget af uddannelse, både af hensyn til transport, men også fordi den geografiske ulighed har stor indflydelse på hvilket miljø individet får. En bopæl i socialt udsatte områder har betydning for de sociale- og økonomiske kapitaler, hvilket gør, at individer vil have en anden holdning til uddannelse afhængigt af hvor man bor.

Socialklasse

Placeringen i socialgruppeinddelingen er vigtig afgørende for individet økonomisk- og sociale kapital. Hvis forældrene har en høj indkomst vil det påvirke den sociale stratifikation, og dermed også påvirke ens valg af uddannelse. Man kan altså tale om en social kæde, hvor man er afhængig af forældrenes økonomisk- og sociale kapitaler når man vælger sin uddannelse.

Socialarv

Frisættelsen af individet i det senmoderne samfund er et direkte opgør med den sociale arv, da individet ikke længere er bundet af forældres erhverv. Frisættelses ses derfor også som en modvægt til, at individet ikke vælger sin uddannelse pga. forældrene, men individet eget lyst. Karrieremobilitet spiller derfor vigtig rolle i det senmoderne samfund, når unge vælger lange- eller korte uddannelser.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver