1 / 3 sider - klik for at bladre

Social mobilitet og social arv i Danmark

Det er gratis at oprette en konto

Social mobilitet og social arv i Danmark er en samfundsfag-opgave fra 2022 til 2.g el. lign.. Fylder 3 sider (1.385 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 18. juni 2026.

Opgaven analyserer social mobilitet og social arv i Danmark, med særligt fokus på mønsterbrydere og betydningen af uddannelse. Den diskuterer velfærdsstatens udvikling mod en konkurrencestat og anvender sociologiske teorier fra Bourdieu og Giddens til at belyse muligheder og barrierer for social mobilitet. Desuden undersøges kønsforskelle i social arv.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid samfundsfaglig analyse af social mobilitet og social arv, understøttet af data og sociologiske teorier. Giver god indsigt i emnet.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • bourdieu
  • giddens
  • konkurrencestat
  • kønsforskelle
  • mønsterbrydere
  • social arv
  • social mobilitet
  • uddannelse
  • velfærdsstat

Der skal undersøges på baggrund af bilag C2 om påstandene i C1 hænger sammen med mønsterbrydere og behovet uddannelse

Bilag C1 som er et uddrag fra artiklen ”ekspert, svært at være mønsterbryder i dag”, præsenterer påstanden, at mønsterbrydere fra begyndelsen af 00’erne har ligget på samme niveau, og den positive udvikling man oplevede med et stigende antal mønsterbrydere op gennem 1990’erne er bremset. Dette bekræfter figur 1 delvist, da vi ser hvordan antallet af mønsterbrydere, altså 25-årige der har udført en ungdomsuddannelse på baggrund af deres forældre ikke har, er stabil gennem 90’erne og frem til 2004. Dog tager det et lille dyk fra år 94-96. Efter 2004 ser man hvordan antallet af mønsterbrydere falder med næsten 10% på kun 10 år. Den bekræfter at antallet af mønsterbrydere er faldende, men den modsiger også at antallet har været stigende da det har ligget ret stabilt.

Derudover påstår dette uddrag også, at det er sværere at få arbejde ufaglærte i arbejde og i beskæftigelse end borgere med videregående uddannelser. Tager man udgangspunkt i tabel 1 og i sektionen der tager udgangspunkt i ”beskæftigede” stemmer det overens med påstanden. Omregnet til procent er det mere overskueligt at se forskellen for ufaglærte og borgere med en uddannelse.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver