Social arv: forældres indflydelse på unges fremtid

Hvordan har forældres arbejde/uddannelse en påvirkning på unges uddannelse og deres økonomiske fremtid?

Social arv er noget som finder sted i alle lande og kulturer; nogle steder er det meget afledt af det end andre steder. Social arv kan både være ”godt og skidt”, i den forstand at børn både kan tage gode, men også mindre gode ting med sig ind i voksenlivet; fra deres forældre. Et eksempel på det er forældres arbejde, tilgang til arbejde og økonomiske status. Dette kan dog både være godt og skidt, i nogle tilfælde er det nemlig gavnlige ting fra sine forældre som man kan tage med videre i livet, og andre gange omvendt. Set med erhvervs-brillerne på, så er vores arbejde og vores tilgang til arbejde, formet vores liv ude for arbejdet. Hvis man overordnet kigger på en persons liv så har arbejdet meget at sige om personens livstil - ikke kun økonomisk men også i andre socialt. En person som arbejder 50 timer om ugen og en person der arbejder 35 timer om ugen, har vidt forskellige livstile. Dette er dog ikke kun på den økonomiske front, hvor der højtsandsynligt også vil være en forskel, men også i forhold til en masse andre områder. Grunden til den så markante forskel mellem de to mennesker, er fordi arbejdet også er med til at bestemme hvor meget alle andre ting i livet skal fylde; deriblandt børn - især. Et tidskrævende arbejde giver lig med mindre tid derhjemme, og mindre tid derhjemme betyder også mindre tid med børnene. Dette fremstår ved første tanke som en negativ ting, hvilket det selvfølgelig også medfører, som f.eks. at kunne lave ting med børnene, men faktisk så medbringer det også gode påvirkninger for børnene. Mindre tid med forældre, betyder at børn ikke altid har nogen at læne sig op ad, hvilket har en tendens til at gøre barnet mere selvstændigt, længere henne i livet. Statistikker fra ’Danmarks Statistiks personregistre’ viser at forældre der ligger i top 20 pct. (målt ved disponibel indkomst) har en chance på 33 pct. for at deres børn også vil ligger i top 20 pct. Det samme gælder dog også den anden vej. Forældre som ligger i dem nederste 20 pct. har en chance på 32 pct. for at deres børn også komme til at ligge i bunden. En forklaring på disse statistikker kan være fordi at forældre er børns rollemodel og derfor har en automatisk indflydelse på deres børns fremtid - økonomisk. Når børn ser forældrenes dedikation eller modsat uengageret omkring arbejdet bliver det normdannende for børnene. Dette betyder også at det er normalt for det ene barn at have sine forældre hjemme tit men samtidig og normalt for et andet barn næsten ikke at se sine forældre pga. arbejde. Lige såvel som de dårlige aspekter kan have en tendens til at følge med ind i barnets