Materialer: Kolbe, gummislanger, gummipropper, termometer, bægerglas, bunsenbrænder, kalkvand Ca(OH)2, sukker C6H12O6 og gær.
Opstilling:
Forsøgets gang:
Inden forsøget gik i gang lavede vi molberegninger for at få 23 g ethanol.(For detaljer om molbereging, se Sæbefremstilling - side 2.)
Kemisk formel:
C6H12O6 + gær => 2 CO2 + 2 C2H5OH
sukker + gær => kuldioxid+ ethanol
45g => 22g + 23g
Vi satte opstillingen op, og hældte gær, sukker og vand op i kolben. Det vigtigste her var at det blev helt opløst. I bægerglasset ved siden af, hældte vi lidt kalkvand i. Så opvarmede vi sukkerblandingen til ca. 30 grader, for at hjælpe reaktionen med at ske.
Langsomt begyndte der at dannes hvidt bundfald i bægerglasset. Vi vil lige forklare lidt nærmere hvad der sker:
Kuldioxidprøven:
CO2 + Ca(OH)2 => CaCO3 + H2O
Kuldioxid + kalkvand => kalk + vand
Vi ledte CO2 ned i kalkvandet, og det reagerede så og dannede hvidt bundfald - kalk. Så man kan faktisk kalde kalkvand for en kuldioxidindikator. Vi har nu påvist CO2, og derfor der være ethanol tilbage (se kemisk formel).
Forsøg 2 - Destillation:
Materialer: Kolbe, gummislanger, gummipropper, termometer, bægerglas, bunsenbrænder, ethanol, pH-papir og is.
Opstilling:
Forsøgets gang:
Til dette forsøg skulle vi bruge færdiggæret ethanol. Vi lavede opstillingen, og begyndte opvarmningsprocessen. Det skulle opvarmes til ca. 78? C, da det er kogepunktet for ethanol. Det fordampede så, og isen afkølede det til en væske. Resten af blandingen forblev i kolben.
Det er gratis at oprette en konto