Oxygen er en gas. Oxygen er det 8. grundstof i det periodiske system, og det er i 6. hovedgruppe. Oxygen blev opdaget af Carl Wilhelm Scheele i ca. 1773. Oxygens atommasse er 15,9994 g/mol. Kogepunktet er ?182,95 °C, og smeltepunktet er ?218,79 °C. Ordet “oxygen” kommer fra det græske ord “oxys” (som betyder sur/ syreholdning og iltholdig) og -gen (genos).
Opbygningen af Oxygenmolekylet
Et Oxygenmolekyle består af to oxygenatomer. Et oxygenatom har som alle andre atomer en kerne, som indeholder protoner og neutroner. Rundt om kernen cirkulere der elektroner i noget, der hedder elektronskaller. Elektronerne er negativt ladet, og de er også de mindste af de tre partikler i et atom. Fordi protoner er positivt ladet, vil der som udgangspunkt være den samme mængde af elektroner som af protoner, for at atomet bliver holdt stabilt. Neutroner er neutrale og partiklens vigtigste funktion er at holde atomet stabilt ved at stabilisere protonerne i kernen. Tit når atomer binder og danner molekyler, vil det molekyle, der har den største elektronegativitet tiltrække de andre atomer i molekylet mere end dem med en mindre elektronegativitet (dette kaldes et polært kovalent bånd). Fordi et oxygenmolekyle består af to oxygenatomer, vil begge atomer være lige tiltrukket af hinanden. Dette slags bånd kaldes en ikke-polær/upolær kovalent binding. Bindingen mellem atomer sker, fordi atomer altid vil gå efter et mere stabilt stadie, og det kan de opnå ved at binde med nogle slags atomer.
Det er gratis at oprette en konto