Langt Fra Alt & Alle

Det er en mørk, kold eftermiddag, skyerne spærrer for solens lys. Lige udenfor Hawaiis kyst ligger et skib på størrelse med en yacht og gynger fra side til side. Skibet er lavet til at kunne trække andre store skibe, men mandskabet bruger skibet til at finde skibscontainere der er faldet at fragtskibe, under for eksempel en storm. På skibet er der otte personer, og alle har arbejdet på den i over ti år. Kaptajnen hedder Bjarne, han har et stort skæg, og er for det meste sur. Alle gjorde sig klar til at de skulle ud og sejle, fordi Bjarne lige har fået en besked fra et fragtfirma, der lige har mistet en container fyldt med mærkevarer. ”Vi skal ud for at finde en forsvundet skibscontainer!” råbte Bjarne i højtalerne der er placeret forskellige steder på skibet. En høj mand råber noget utydeligt og løber hen til skibets front for at lette anker, han hedder Christian. Han er en lille mand, og han har et lille fimset overskæg, og hele mandskabet griner af ham mens han ikke er der, mest pga. hans skæg, men også fordi hans stemme er lidt pigede. Christian er god til teknologi og har arbejdet på militære skibe og fragtskibe. Motoren startede og skibet begyndte sejle. Det var kun Bjarne og Christian der var vågne, de andre lå og sov nede deres sovekamre. De sejlede i flere timer. Det blev mørkere og mørkere jo længere de kom væk fra Hawaiis kyst. Bjarne sad i styrehuset og drak en kop kaffe for at få noget mere energi til sejlturen. ”Det er kystvagten der taler, alle skibe skal straks komme tilbage til havnen, der kommer en meget kraftig storm med vindstød op til 400 meter i sekundet” Bjarne kigger på bådens radio og griner ”Der er intet der kan sænke det er skib”. Store grå skyer kommer til syne og der kommer kraftig torden og lyn. Skibet begynder at gynge meget kraftigt som om at det skal til at vælte om på siden. Mandskabet løber rundt på skibet for at spænde alle vigtige ting fast, så de ikke falder af under stormen. Efter nogle hårde ti minutter er alle de vigtigste ting spændt godt fast. Alle sidder nu inde i styrehuset og går stresset rundt. Lige pludselig kommer der et kæmpe brag omme bag ved båden og skibet bliver skubbet meget hårdt til siden. Mandskabet bliver væltet ind i siden af styrehuset. ”Hvad er var det?!” råbte Kurt. Kurt er ham der skal spænde de containere på skibet som de finder. Kurt er en kæmpestor mand der har et fuldskæg og går med en beskidt fisker hat. Båden gynger meget kraftigt pga. de store bølger der kommer, og bliver stille og roligt presset bagud fordi der er så kraftig vind. Kurt binder et tov rundt om sin mave og rundt om et stålrør der sidder ved siden af døren til styrehuset. Bjarne kigger på ham ”Hvad laver du?!” Kurt kigger på ham ”Jeg vil da se hvad der bragede ind i skibet!” Kurt kigger udenfor i et sekund og går ud af døren. Han behøvede ikke at gå langt for at se hvad der var sket med båden. En kæmpe container er hamret så hårdt ind i båden at den sidder fast i båden. Kurt prøver at komme tilbage til de andre for at fortælle hvad han har set, men der kommer store bølger der vælter ham flere gange. Han råber, men ingen kan hører ham. Der er snart gået femten minutter siden de sidst så Kurt. ”Hvor bliver han af?” siger Steffen. Steffen er høj, slank og er virkelig dum, de andre siger at han ikke kan se forskel på en ananas og en appelsin. Han har skæve gule tænder og spiser næsten kun fisk. ”Jeg går lige ud og ser om han er der ude” siger Peter. Peter er ligesom Steffen. Han er bare ikke ligeså dum. Peter åbner døren og kigger udenfor. Han kan ikke se noget fordi der hele tiden plasker vand rundt på skibet. Peter går udenfor og lukker døren, og holder fast i alt han kan finde. Han følger rebet som Kurt bandt sig selv fast til, men da han når enden af rebet ser han ikke andet end et reb der er ødelagt. Peter råber efter Kurt, men får intet svar. Peter bliver væltet omkuld af en stor bølge og lige pludselig får han en følelse om at skibet vender lodret nedad, som om skibet falder ned i et hul. Peter prøver at komme ned til styrehuset, Men så går det galt. Han mister grebet, og falder meget hurtigt ned mod styrehuset. Inde i styrehuset står alle presset om af væggen og ser skræmte ud i hoved, men så pludseligt brager Peter ind gennem et vindue så der ligger glasskår over det hele, med en smule blod. De begynder at grine, men latteren bliver hurtigt afbrudt af at skibet retter op. De kigger alle sammen lettet udenfor og ser at himlen stille og roligt klarer op, men en bølge der er omkring ti meter høj kommer til syne, og det eneste de kan gøre er at håbe. Skibet brager ind igennem bølgen som om at der ikke var en bølge til at starte med. ”Jeg sværger, hvis der kommer en til storm ligesom den her, så kan i bare slå mig ihjel” Sagde Steffen. Kaptajnen kigger på ham ”Der skal da ikke så meget til at få dig til at give op vel?”. Steffen kigger ned på gulvet og de andre smiler. Bjarne henter en førstehjælps kasse til Peter, men uden held. Han går lidt rundt ser at den sidder fast i et hul i døren. Han hiver den ud og giver den til Peter som stadig bløder. Peter tager imod førstehjælpskassen og tager vikler noget forbinding rundt om sit sår på sin arm. Bjarne går væk, men vender sig lige om og kigger nysgerrigt på Peter ”Hvad så du egentlig derude?” Peter kigger lidt trist på Bjarne ”Kurt er væk. Rebet han bandt rundt om sig er knækket”. Bjarne går videre mod døren uden at sige noget. Han går rundt på skibet for at se på skaderne ”Gutter kom lige her ud!” Råber Bjarne. Alle der var inde i styrehuset løber hurtigt ud til Bjarne. ”Jeg tror det er den container som fragtfirmaet mistede” Bjarne peger på containeren der sidder fast på siden af skibet. ”Jeg kan prøve at rykke den fri og sætte den på slæb, men jeg skal bruge noget hjælp!” Råber søren, han er stor og stærk, og plejede at hjælpe Kurt med at spænde containere fast til skibet. Alle hjælper til med at få containeren fri fra skibet. Efter to timers arbejde fik de den endelig fri. Men der er et problem. Skibet tipper en smule til siden på pga. den kæmpe store bule, som containeren lavede da den bankede ind i siden på skibet, men skibet kunne stadig trække containeren uden de store problemer. Steffen gik ind i styrehuset sammen med Bjarne, for at få noget at drikke. Peter kommer løbende ind til dem ”Kom med ud! hurtigt” han hiver i Bjarnes tøj for at få ham udenfor. Peter peger på noget der ligger omkring en kilometer væk. Bjarne løber ind i styrehuset og giver skibet fuld gas mod det utydelige objekt. Efter at have sejlet i fem minutter bliver objektet tydeligere og større. ”Det er jo et gigantisk krigsskib!” råber Bjarne. Alle løber ind i styrehuset mens de smiler. Bjarne trykker på nogle knapper på skibets radio, og prøver at få kontakt til det store krigsskib ”Det her er store Berta, er der nogle der kan høre os?” siger Bjarne i radioen. Han får intet svar. Bjarne vælger at sejle endnu tættere på skibet. Bjarne kigger på de andre ”Kan i se nogle mennesker på skibet?” spørger han. Bjarne prøver at få kontakt til krigsskibet igen, men igen uden held. Steffen går udenfor med en harpun, og sigter op mod skibets dek. Han fyrrer harpunen afsted. Den rammer et rader tårn, og sidder fast. Alle der var i styrehuset løber udenfor. ”Hvad fanden laver du, din idiot” siger Bjarne. ”Jeg skød denne her harpun derop” siger Steffen. ”Hvad hvis der er nogle på skibet, de kan jo sænke vores skib med det samme” siger Peter. Steffen kigger ned på jorden ”Jamen nu kan vi jo kravle op, og se hvad der sker deroppe”. Bjarne trækker hårdt i det reb der fløj med harpunen får at se om det er kraftigt nok til at holde til hans vægt. Han tager fat i rebet og begynder at hive sig selv op. Peter kigger op mod Bjarne ”Jeg troede du sagde det var en dum ide…” Bjarne kigger ned, han er klatret et par meter op af rebet ”Det er dumt, men jeg vil da se hvad der sker deroppe!”. Bjarne klatrer videre op ad rebet. Han når op på skibet indenfor få minutter ”Der er ikke en fucking skid heroppe! Bare kom!” Råber Bjarne oppe fra krigsskibet. Peter løber ind i styrehuset og slukker for skibets motor. Han løber udenfor, og begynder at klatre op ad rebet. Han er også kommet op på krigsskibet på få minutter. Bjarne kigger rundt og Peter følger efter ham. Efter ti minutter finder de hurtigt ud af at det ikke er et krigsskib. Det er et kæmpe raderskib. Bjarne finder styrehuset til det store raderskib og ser en masse ledninger der hænger fra loftet og checklister som roder rundt på gulvet. Bjarne prøver at få gang i skibet, men det er et system han ikke kender. Han kigger på Peter ”Jeg tror vi kan få en masse penge hvis vi kan få det her skib tilbage til Hawaiis havn” Peter smiler skummelt ”Om vi kan. Måske får vi mere end hundrede tusind” siger Peter spændt. Hele mandskabet kommer gående ind i det store styrehus. ”Kystvagten siger at der kommer en storm” sagde Thomas. Thomas er høj og slank med et stort overskæg, han er god til at navigerer, og hjælper meget til med navigation. Bjarne kigger hurtigt mod mandskabet der næsten lige var kommet ind i styrehuset ”Spændte i skibet fast, inden i kom herop?” Thomas og Steffen gik ud af styrehuset uden at sige noget. Christian kommer ind i styrehuset. ”Christian. Kan du starte det her skib?” siger Bjarne nysgerrigt. Christian trykker på en masse knapper, og lyset bliver tændt. Bjarne kigger på Christian ”kan du starte motoren?” Christian kigger på en masse knapper ”nej… der er ikke noget brændstof tilbage”. Bjarne slår hårdt på bordet foran ham ”hvordan fanden skal vi få det her skib tilbage til Hawaii?!” Christian trækker på skuldrene. Der kommer et stort brag udenfor. Bjarne, Christian og Peter løber udenfor. Steffen ligger ned med en stor kasse lavet af træ oven på sig, ”Hjælp!” de løber hen til ham for at prøve at flytte kassen, Steffen er heldig. De kan lige præcist løfte kassen nok op i luften så Steffen kan komme ud. Steffens ben bløder, det er sikkert kassen har ramt Steffen meget hårdt og hurtigt.