Et eventyr langt langt borte

Der var engang en lille prinsesse ved navn Vivienne, eller prinsesse var hun jo vel egentlig ikke endnu, i en lille landsby langt langt borte, hvor alt så ud til at være lutter lagkage, hvilket det også var, dog ikke for kongen. Kongen besluttede at gå sig en tur i sin lille fredelige landsby. Han nød hvert et skridt han tog, hver en lyd han hørte og hver et syn han så, men dog alligevel kunne han ikke lade være med at tænke, hvor ensom, han nu en gang følte sig. Tanken om en arving til tronen strejfede ham tit, hvem skulle dog føde ham sådan et prægtigt kongebarn til ham, nu han var så alene? Han måtte finde sig en dronning, men hun skulle gøre sig fortjent til det. Hun skulle være perfekt, ikke kun smuk og dejlig, men hun skulle også have hjerne og fornuft. Der var ingen tid at spilde!Kongen ledte og ledte i mange år efter sin vidunderlige dronning, men forgæves. Han var ødelagt. Frygtede for sit kongerige. Hvem skulle overtage efter ham? Hvem skulle passe på hans skrøbelige skønne lille landsby?

En nat han ikke kunne sove, for disse tanker, han sprang på sin hest og red ind igennem skoven, på jagt efter noget. Hvad, vidste han ikke, men det ville han vide, når han fandt det.Han red og red og endte der hvor det hele stoppede. En skrænt. Han så ud over skrænten, og nød den smukke solopgang ud over et sted, han ikke før havde set eller hørt om, så han besluttede sig for at finde vej til dette sted.Efter nogen tids søgning, fandt han en mystisk sti, bag en masse hække og træer, som var det ment at skulle være gemt væk. Han tog chancen og red hen ad stien.Kongen havde redet i nogle dage, men stien forblev endeløs. Kongen undrede sig over den lange sti og gav nær op. Pludselig stod en dværg med rødt skæg og grønt tøj, med en sjov lille hat på hovedet, foran ham. Han stod bare og gloede, det kunne kongen ikke forstå. Han prøvede alt, snakke, råbe, slå, men dværgen blev stående hvor han stod, og kiggede ud i luften. Kongen var sur nu! Dværgen stod midt på stien og han kunne ikke komme forbi. Til sidst tog han fat i hans skuldre for at flytte ham, da dværgen pludselig gav lyd fra sig.”Hey! Hvad tror du lige du har gang i? Plejer du bare sådan at vækker folk, midt i deres middagslur?” lød det vredt fra dværgen. Kongen blev forbavset, men svarede igen. ”Plejer du bare sådan at stå midt på en sti og sove, så folk ikke kan komme forbi?””Hmm.. Du vaks hvad?” sagde han, med sin pludselig venlige stemme. ”Jeg hedder Viksen, og jeg er ønskedværg”