Snegl

Der er en ung pige, med langt lyst hår. Den unge pige hedder Lise. Lise havde ingen venner og drømte sig ofte væk til et fjernt land, hvor alle elskede hinanden og alle kunne lege sammen. På den skole Lise går på er mange andre piger, men der er ingen der vil lege med hende. En dag da hun ligger i sin seng og drømmer sig væk fra denne verden, og ind i en anden verden, dukker der pludselig en kæmpe snegl op i hendes tanker, og med ét er den væk igen. Lise vågner op med et sæt og ryster over hele kroppen. Hun rejser sig op fra sengen og kigger ud ad det lille vindue. Ude på gaden er der ved at være mørkt, man kan kun lige skimte den lille grønne bil, der holder parkeret for enden af vejen. Pludselig dukker der noget sært op ved bilen, en kæmpe snegl kommer krybende fra den ene side og er på vej over gaden. Det giver et sæt i Lise, og hun begynder at ryste af skræk. Hendes moder kommer ind på værelset og spørger hende om, der er noget galt. Lise forklarer, hvad hun havde set, og moderen går hen og kigger ud af vinduet, men der var ingenting dernede, kun deres lille grønne bil. Moderen går nede i køkkenet og laver mad. Efter maden går Lise igen ind på sit værelse for, at se efter om den kæmpe snegl stadig er ude på vejen. Og det er den. Hun løber ud af sit værelse og ud af hoveddøren, så hun nu står ude på den mørke gade, hvor det kun er den ene lygtepæl, der holder lys over det hele. Lise går langsomt hen til sneglen, og da hun står helt henne ved den, begynder den at tale til hende. Den spørger efter, hvad hun hedder, og hun svarer, at hun hedder Lise. Lise spørger så sneglen efter, hvad den hedder. Den kæmpe brune snegl svarer at den hedder Henrik. Lise fniser og bryder ud i et kæmpe grin. Da hun er færdig med at grine, spørger hun sneglen efter, hvordan det kan være at han er her, og hvad han dog laver her. Henrik svarer, at han skal finde en prinsesse til hans verden… Lise afbryder ham og spørger efter, hvordan hans verden ser ud. Henrik kigger på hende, som om hun er skør, hvorefter han fortæller, at i hans verden har der været smukkere end noget andet sted. Han fortæller at, der har været kæmpe store vandfald og smukke blomster over alt. Og sidst men ikke mindst, så var alle der boede der venner, og de elskede alle sammen hinanden. "Men," siger han stille. Lise kigger på sneglen, og kan godt se, at han ikke er glad. Hun spørger ham efter, hvad der er galt siden han er ked af det. Der løber en tåre ned over sneglens lange følehorn og ned over dens mund. Lise går helt hen til sneglen og giver den et kram. Sneglen kigger hende i øjnene og fortæller at hans verden er blevet overtaget af en ond trold, og at der nu er sort over det hele, og ingen har det godt mere, og at hans verden kun kan reddes ved, at han finder en pige i denne verden, der stadig drømmer og tror på alt det gode, en pige som Lise. Lise kigger på sneglen og siger, at hun gerne vil hjælpe ham med at redde hans verden. Sneglen smiler stille og siger så, at hun bliver nødt til at rejse med ham til hans verden, og at det kan blive en meget farlig rejse for en ung pige. Lise