Støj og stilhed: Historien om Nadin

Nadin er 15 gammel og lever livet som flygtninge. Nadin er opvokset i det nordlige Libanon, men er nu flygtet til Danmark med en masse andre flygtninge. Nadin og de andre flygtninge har lige slået lejr i Ribe og har dermed også været i mange forskellige lande, men er netop lige ankommet til Danmark.

Det er aften og Nadin er på vej i seng. Hun tænker på denne kæmpe rejse hun nu har været på og hvordan den vil ende. Hun tænker på de folk, som har mistet livet på turen og om, hvordan det lige så godt kunne have været hende, men Nadin ved godt hun er et sikkert sted nu, hvor der ikke kommer problemer. Midt om natten vågner Nadin, fordi de skal videre mod Esbjerg. Alle fra lejren står klar og de venter kun på Nadin og to af Nadins venner, nemlig Jinan og Jamila. Jinan og Jamila er begge 13 år og er søskende, de er også opvokset i det nordlige Libanon og har et tæt bånd med Nadin. Vandringen begynder og de knap 25 kilometer skal nås inden solnedgang. Nadin og de andre er nu ramt Store Darum og mangler ca. 10 kilometer, dermed er det bestemt, at der skal holdes en lille pause, fordi de har gået et stykke tid. Alle er trætte og mange ser ufattelig syge ud, men sådan står det ikke til for veninden Jamila, som er ved at kollapse. Jamila har lagt sig ned og en gruppe mænd omfavner hende. Jamila bliver løftet videre ned på en vej, hvor mændene dermed venter på, at der skal komme et køretøj og køre Jamila på hospitalet. Nadin står sammen med Jinan, som græder af frygt, fordi hendes søster lige er kollapset og sendt på hospitalet. Nadin er også selv chokeret, fordi dette skete utrolig hurtigt og ingen havde forventet dette. Pludselig kommer der en bil, som mændene selvfølgelig prøver at stoppe. Bilen standser og Jamila bliver hurtigt lagt ind, manden der sidder i bilen får hurtigt besked på, at han straks skal køre på hospitalet. Derefter ser Nadin ikke mere til Jamila og håber det bedste for hende. Klokken er 16:00 og turen fortsætter. Der blev desværre ikke tid til mad eller pause, fordi alle var chokeret og nådesløse over situationen, men Nadin og de andre har prøvet denne slags før og ved hvordan de skal håndtere det. De sidste 10 kilometer mod Esbjerg er meget stille, der er kun nogle små forvekslinger ind imellem, men ellers er der ingen store dialoger, som der plejer at være.