Debat om Den Litterære Kanon og køn

Hvilken litteratur er den vigtigste? Det er sandsynligvis et spørgsmål, mange mennesker har stillet sig selv, og i 2004 blev der, under undervisningsminister Ulla Tørnæs, sammensat et råd af litteraturkompetente mennesker, som skulle komme med det endelige svar på, hvilke litterære værker, der er vigtigst.

Resultatet blev Den Litterære Kanon. Værkerne på kanonlisten blev vurderet til at være så banebrydende for sin tid og skabende for vores samfund, at alle unge og børn skulle møde dem i deres uddannelse. Denne vurdering af litteraturen skabte stor debat, specielt fordi der kun blev sat én kvindelig forfatter på, og mange stillede spørgsmål om, hvorfor der ikke blev sat flere kvinder på? Hvorvidt det er vigtigt at repræsentere hele befolkningen? Og hvad der overhovedet skal til for, at en kanonliste er nyttig? Det giver gymnasielærer og litteraturanmelder Cathrine Rygaard Rasch i sit debatindlæg Litterær kanon er ligesom FCK og forfatter samt forslagsdirektør Morten Hesseldahl i sit debatindlæg En litterær kanon vil styrke den fælles kultur og generelle dannelse give deres svar på.

Revider kanonlisten eller fjern den er Cathrine Rygaard Rasch’s hovedpåstand i hendes debatindlæg Litterær kanon er ligesom FCK. For at overbevise læseren, benytter hun autoritetsargumenter bygget på hendes egen erfaring som gymnasielærer. Hun pointerer, hvordan hun flere gange har oplevet at skulle forklare sine elever, hvorfor kanonlisten ser ud, som den gør. I debatindlægget sammenligner hun kanonlisten med FCK, hvor hun forsøger at forsikre læserens forståelse ved at bruge patos. Hun fortæller læseren om sin datter, som ikke kan gå til fodbold hos FCK, fordi hun er en pige, og om hvordan hun er træt af at stå på mål for kanonlistens kritik. Dette er med til at understøtte hendes påstand og skabe medfølelse fra læserne. Hun redegør også for, hvad hun ikke mener. Her nævner hun, at hun ikke er imod kanonlisten, ikke søger kvoter, og at hun ikke er ude efter forfatterne på listen. Udover det bruger hun også ordvalgsargumentation, for eksempel lige-ved-og-næsten-på-listen-forfatter.