Hvorfor læser vi skønlitteratur i gymnasiet?

Vi er tilbage i de mindre klasser og min yndlingsdel af dansktimen skal netop til at begynde; frilæsningen. Jeg kan høre lidt klynk og klagen fra de andre elever, men hos mig er der blot et stort smil at finde. Jeg har altid elsket at læse og var også det første barn i klassen til at række hånden ud efter de tykke bøger, på trods af, at jeg ikke var den første til at begynde at læse. I dag er det stadig de tykke bøger jeg har i hånden, men de læses ikke længere af fri vilje. Det handler ikke længere om at læse det man lyster, men om at læse det du skal bruge for at overleve gymnasiet; det du kan bruge bagefter. Frilæsningen er skiftet ud med fagbøger og litteratur fra svundne tider, og den evige undren blandt de unge udtrykkes: ”Hvad skal vi bruge det til?”. Et muligt svar er at finde i artiklen ”Hvorfor læser vi skønlitteratur i gymnasiet?” af Lars Theil Münster i Kristeligt Dagblad fra 2012.

Med barndommen fulgte ingen bekymringer. Hverdagen var forenklet og dagens sværeste valg bestod i, hvorvidt mor skulle læse Benny Andersen eller Astrid Lingren højt inden sengetid. Freden varede dog ikke ved. I takt med, at man blev ældre og teenageårene startede, begyndte problemerne at dukke op. Pludselig stod man ikke længere kun overfor ét svært valg om dagen, men 1.000.000. Hvem er jeg? Kan han mon også lide mig? Hvorfor grinte de af mig? Skal jeg tage med til den fest? Hvordan skal jeg nogensinde kunne nå alt dette? Identitetskriser, forelskelser, ensomhed, stress - dette er kun en knivspids af den larm; af det vanvid, der foregår inde i hovedet på en ganske almindelig gymnasieelev. Dagene flyder sammen, afleveringerne hober sig op, det kan være svært blot at finde meningen med tilværelsen og derfor endnu sværere at finde meningen med, at læse litteratur. For mere end 100 år siden havde, hvorvidt man læste litteratur, til formål at styrke den enkelte danskers kærlighed til fædrelandet, men i dag, hvor fædrelandskærligheden kan tage overhånd, er formålet sværere at finde. Et mere nutidigt bud på meningen kommer fra en bekendtgørelse fra 2010: ”Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål […]”, sådan lyder ordene og som ung, kan det at se, hvordan en bog, der ikke er en fagbog, skulle danne dig være en anelse vanskeligt. Man ser aldrig prisvindende filmstjerner stå og takke en bog, for at have gjort dem til den de er i dag, men burde de i virkeligheden gøre det? Langt de fleste film og serier er i dag baseret på skønlitteratur, om det er noget af det lidt ældre som ”Det lille hus på Prærien” af Laura Ingalls Wilder, noget mere nutidigt som ”Kvinden i Buret” af Jussi Adler Olsen eller nogle af de evige klassikere som ”Ringenes Herre” af J. R. R. Tolkien – ingen af de mennesker, der har medvirket ville have været der, hvor de er i dag, hvis ikke det havde været for bøgerne.