Jeg har gennem mine år i folkeskolen siddet i dansktimerne og undret mig over, hvorfor jeg skulle analysere billeder, digte og noveller. Jeg havde ingen forståelse for, hvorfor jeg skulle skrive utallige stile og læse bøger og tekster af fremmede forfattere. Det var egentlig først da, jeg sad i bussen på vej hjem fra min mundtlige dansk eksamen i 9. Klasse, at jeg opfangede, at det ikke var uden grund, jeg havde lært de ting, jeg havde. Da jeg sad til forberedelsen mødte jeg en uventet interesse for det, jeg sad og lavede. Selvom jeg gennem det meste af 9. klasse var en smule inaktiv i danskundervisningen, endte det faktisk med, at jeg lærte mere på de 45 minutter, jeg havde til at forberede mig, end jeg gjorde i det meste af 9. klasse.
“Læring sker, når ens helhedsforståelse bryder midlertidigt sammen. Så er man nødt til at gøre noget for at få den genoprettet, for mennesket kan ikke lide, når verden ikke giver mening. Dér begynder læringsprocessen”.
Jeg har en forventning om at lære en masse som jeg føler, at jeg kan tage i brug i min hverdag. Én ting jeg føler, kunne være positivt at få med på vejen fra mine år med dansk på gymnasiet kunne, være at formulere sig præcist og ikke mindst korrekt, både mundtligt og skriftligt. Det er noget, jeg føler som der er meget relevant, da det ikke kun er brugbart i ”danskverdenen”.
Det er gratis at oprette en konto