Analyse af Michael Strunges digt 'Livets hastighed'

Det første indtryk af digtet er, at det er lidt uoverskueligt at læse, og handler meget om hvordan Michael Strunges liv er. Digtet handler kort og godt om tidens betydning og forandring. Det er netop denne tematik der beskrives af af den danske digter Michael Strunge i ”Livets hastighed”. Digtet er udgivet i 1978.

Der er en indskudt sætning i hver af de 8 strofer som er i digtet, som nærmest hele tiden forklare de to første vers. Digtet er lyrisk. Der bliver talt om tanker og følelser, og ikke handling eller historie.

”Livets hastighed” indeholder en meget formbevidst stil. Der er både romantik, men også mange metaforer og symbolisme deri. Man kan kalde den det moderne rockpoesi. Michael Strunge kommer markant ind på dansk litteratur, og gør digtet meget stemningsfyldt på grund af at han også beskriver sig selv, som en der gerne vil forandre sig. Digtet indeholder mange gentagelser. Et af ordene som er der meget af er ”Livets hastighed”. Fokus ligger på identitetsdannelse og eksistensvilkår. Digtet koncentrere sig meget om jeg-fortælleren. Sproget indeholder nogle selvopfundne ord, som ’anarkist kamæleon’, og mange andre udtryk, som virker meget typisk for Michael Strunge. I hver strofe er der oftest kun korte sætninger med 5 ord. Det Michael Strunge skriver i digtet, er meget negative sætninger eksempelvis i strofe 3: ”død træt af ikke at være mig selv”. Han citere hele tiden hans psykiske tilstand, lidt ligesom en camouflage. Sproget gør brug af symboler, så som hastighed beskriver tid, som kan vise samfundets krav. Der er i alt 8 strofer med fire vers i hver. Når man læser digtet får man en følelse af vendepunkterne i hans liv. Det er jeg-synsvinkel, og da digtet handler om hvordan han lever hans liv i skjul, får han en slags åbenbaring da han skriver digtet. Han beslutter i slutningen af digtet at han vil leve et bedre liv: Strofe 8 ”Jeg ændre mit liv før det ændre mig”. Han opdager at livet ikke varer evigt, og vil derfor leve livet med mere fart. Digtet er et prosadigt, fordi der ikke er nogle rim i digtet. Der er både dramatiske og lyriske elementer deri. Eksempelvis i hele strofe 5, hvor han taler i monolog med ham selv, her skriver han mest om de følelser han har. Han er meget klar og følelsesmæssig når han skriver digte.