Michael Peter Strunge blev født d. 19. juni 1958 i Hvidovre, og døde 9. marts 1986 i Webersgade i København. Han begik selvmord ved at hoppe ud af et vindue fra 4. sal. Det sidste han til sin kone var ''nu kan jeg flyve!'' Hans død bliver ofte fortolket ud fra diagnosen maniodepressiv. Maniodepressiv er en sygdom hvor man i perioder kun tænker dårligt, bliver let bedrøvet og synes ikke at man er noget vær som menneske, selvom man f.eks. har et godt familieliv. Han har skrevet mange andre digte som: Livets hastighed, Fremtidsminder, Skrigerne, Vi folder drømmenes faner ud, Ud af natten osv.
Digtet drejer sig bogstaveligt talt om en by, der er meget kold og trist. Der er blinde børn og en mand på en udspændt line. Der er en skov rundt om byen som ''omringer den''. Der er huse, hvor der flyver mågeflokke over. Lidt længere væk fra byen er der et goldt lunkent hav, som mågerne er på vej ud til. Solen har nogle meget stærke stråler, som blænder indbyggerne. Gaderne er dækket af blå sne, der er belyst af TV-ruderne. Man kan høre maskiner, som er tæt på at gå i stykker og en nylonvind blæser koldt igennem byen.
Det er gratis at oprette en konto