I dokumentaren følger man hovedsageligt to unge gutter ved navn, Mads og Daniel. I deres første udstationering i Helmand-Provinsen i det Sydvestlige Afghanistan. Daniel er den sarkastiske vovehals og Mads den følsomme idealist. Man kan sige at de supplere hinanden super godt, med deres forskelligheder, for mads er meget forsigtig. Udover det har han også en meget tøvende tilgang til de ting, som de støder ind i. Hvorimod Daniel, er mere kold og kynisk og egentligt bare kaster sig ud i det, uden at tøve.
Der er en bestemt scene helt i starten, hvor at de får besøg af en stripper. Og det her, skal symbolisere deres overgang fra barn til voksen.. Det skal fungere, som at de træder ind de voksnes verden, hvor at tingende ikke bare er lut og lagkage længere. Men hvor der er faktisk er meget mere på spil. Hvor der er alt og miste og hvor at de bliver nød til tænke grundigt over deres handlinger, for deres handlinger betyder nu mere end nogensinde før. Det koster at træde forkert og at fejlbedømme en situation kan betyde døden.
Jeg mener at denne her dokumentar er observerende. Det mener jeg fordi, at i det meste af dokumentaren der forgår det med en go-pro som der sidder fast spændt oven på deres hjelme. Og det har en virkelig god virkning, så at vi som seer kommer til at føle, at vi bliver en del af det hele. Det gør også at vi kommer til at føle, sammen med de personer som vi følger i dokumentaren. Vi ender med at blive til dem, når vi hele tiden POV (point of view/first person view.). Hvilket også har en anden virkning. Vi som seer kommer også til at fungere som fluen på vægen. Som at der også har en masse følelser indblandet, hvor at vi derved. Kan dømme de forskellige situationer. Fra vores synsvinkel. Hvor efter, vi vurdere situationerne og efterfølgende diskutere, vender og drejer dem med os selv.
Det er gratis at oprette en konto