Fængselsflugt: Brev til fængselsinspektøren

3, Hvor der er en vilje, er der en også en vej! Den. 2/5-18 Køge

Kære fængselsinspektør Mortensen

Jeg vil egentlig bare fortælle dig at det var rigtig nemt at slippe ud, hvis jeg var dig ville jeg nok få gjort noget ved sikkerheden.

Jeg vil egentlig bare fortælle dig lidt om hvordan jeg kom ud.

Jeg startede med at pille bagbeklædningen ud af min lille hængende hylde, den var meget smal og lille men jeg kunne sagtens komme ud igennem den. Derefter pillede jeg mørtel ud af væggen med teskeer og stoppenåle, det krævede meget lang tid da der var mange teskeer der bøjede og derfor gjorde det hele lidt svære, men når jeg så fik mad igen bad jeg bare om en ny teske til min mad og så kunne det sagtens lade sig gøre, så hvis du mangler nogle teskeer i køkkenet så er det nok bare mig der har ødelagt dem og derfor smidt dem ud. Stoppenålene er meget robuste så dem brugte jeg til at starte med, nålene de kunne lave et lille hul og derefter kunne teskeen gøre resten af arbejdet. Det krævede meget præcision og rigtig mange timers arbejde og helt vildt meget tålmodighed og mange kræfter bare med det lille projekt. Da jeg så havde gravet mig der igennem, kom jeg jo ud under hvælvingen under trappen. Der var meget småt. Men jeg kunne få revet noget lim af mellem trappen og væggen, jeg kunne også få skruet nogle skruer ud med en teske som jeg har varmet og smeltet om så det kunne lade sig gøre. Jeg pillede nogle brædder af fra trappen så jeg lige kunne komme ud igennem det hul. Så næste gang du går på trappen til pulterrummet i loftgangen, så ville jeg råde dig til lige og passe på at du ikke skvatter, trappen sidder nok stadig lidt løst. Hvis du dog bare vidste hvor nemt det er at fremstille falske nøgler af bestik ville du nok aldrig give en fange bestik igen, jeg brugte dem nemlig til at lave falske nøgler så jeg havde adgang til alle de døre jeg skulle igennem. Mange tak for alle materialerne til min lille flugt. Jeg har gravet en meget lang tunnel under forhaven og derefter under din kartoffelkælder, som jeg kravlede igennem. Jeg vil råde dig til at fylde hullet ud igen så der ikke er flere der laver det samme stunt som mig. Det er der nok nogle der vil prøve på nu når historien er blevet spredt så meget ud i medierne. Derefter kravlede jeg op over muren, det var jo nat så der var ingen der kunne se mig fordi jeg havde fundet et lille spot hvor der ikke var noget lys der ramte hen. Efter det gjaldt det bare om for mig at komme væk fra fængslet.