Uret tikker. Afsted og afsted. Tiden løber fra os, men hvor løber den hen? Hvem flygter den fra? Den fører os tættere på, tættere på fremtiden. Tættere på livets ende, men længere væk fra livets start. Uret tikker, mit liv tikker. Den rolige, men dog irriterende lyd, af uret hjemme i farmors stue. Der sker ingenting, tiden tæller bare ned? Men alligevel er vi så afhængige af uret. For hvad ville vi gøre uden et ur? Ingen tidsfornemmelse. Alle ville komme for sent. Vi ville ikke have nogen til at guide os igennem dagen. Hvis uret ikke tikkede, ville tiden så bare stå stille? Ville vi få en frihed, eller ville vi stresse rundt?
Vi tænker tilbage på tiden og vores barndom. Uret tikkede og barndommen var væk. Vi glemmer at nyde tiden og leve i nuet. Tid kan ikke rejses tilbage i, eller frem i. Men det kunne da være meget fedt. Kunne det ik? Der er mange ting jeg fortryder, mange ting jeg fortryder jeg har gjort og mange ting jeg fortryder jeg ikke har gjort. Jeg fortryder at jeg havde så travlt med at blive ældre. Wupti, så var man fjorten, havde skiftet skole, fået bøjlen af og blevet konfirmeret. Jeg kan dårligt huske min konfirmation. Alt den opmærksomhed, men det er jo ikke den der er problemet. Tiden. Tiden er problemet. Tiden går for stærkt. Der er for få sekunder på et minut, og for få minutter på en time.
Det er gratis at oprette en konto