Frederik d. 9. blev født den 11. marts 1899 som søn af Christian 10. og Alexandrine.
I modsætning til de konger der var før Frederik d. 9. valgte han som kronprins at gøre karriere i søværnet, i stedet for i hæren. Livet som søofficer passede ham fint, og han lagde aldrig skjul på, at han som en rigtig sømand selvfølgelig var tatoveret.
Frederik d. 9.’s barnebarn (ham der er kronprins nu) har også valgt bl.a. at blive uddannet i søværnet og han viser også at han er tatoveret.
Frederik d. 9.havde mange interesser, men specielt hans interesse for musik er noget man husker ham for, da man ofte så ham dirigere orkestre.
I 1935 blev Frederik gift med den svenske prinsesse Ingrid, selvom han 13 år tidligere faktisk havde været forlovet med den græske prinsesse Olga. Denne forlovelse holdt kun i få måneder før den blev ophævet igen. Med Ingrid fik Frederik 3 børn: Margrethe (vores nuværende dronning), Benedikte og Anne-Marie. Margrethe blev født i 1940 hvor 2. verdenskrig for alvor kom til Danmark, da tyskerne besatte os. Den lille familie, og i særdeleshed den lille nye prinsesse blev et lyspunkt for mange danskere i en mørk tid.
Frederik d. 9. var på det tidspunkt stadig kronprins og var derfor – i modsætning til sin far – ikke nødt til at skulle forhandle med tyskerne. I 1942 kommer Christian d. 10. til skade da han falder af sin hest, så Frederik er derfor nødsaget til at varetage nogle af sin fars forpligtigelser som konge og er derfor, mod sin vilje, tvunget til at have noget med tyskerne at gøre. Mod slutningen af krigen havde Frederik ofte kontakt til modstandsbevægelsen og dette engagement var med til at gøre Frederik meget populær hos danskerne.
Det er gratis at oprette en konto