Foråret, lige efter vinteren der kom med kulden. Påskeliljerne der spirer op i skovens kroge. Varmen der vender tilbage og giver naturen farven igen. Ikke flere mennesker der går i tykke jakker og handsker, men mennesker der går i tynde jakker og ankelstrømper. Hvorfor tænker man altid på, at vejret bliver bedre, eller at man måske ser flere kaniner, der løber forbi markerne, om foråret. Det bedste ved foråret, syntes jeg, er, når man kan se, at sneen begynder at smelte, og når man kan se de vilde blomster springe ud.
Foråret i Danmark får alle til at juble, fordi vinteren er borte, og man skal til at holde påske. Efter påsken venter man på sommeren, hvor det bliver dejligt solskin, og man kan bade i havet. Solen der gør én en lille smule brun, eller hvis man er uheldig bliver man solbrændt. Alle muslingerne som man samler og bruger til at fange krabber, som man slipper fri igen, når man skal hjem. Tangen man kan se i det klare vand, og som man får kuldegysninger af, hver gang man strejfer.
Det er forår igen, og jeg skal væk fra kulden indtil det bliver varmere. I flyveren kan jeg høre babyer, der græder. Der er ikke nok plads til mine lange ben. Hvorfor har jeg ikke nok plads til mine ben? Er det nogle gener, jeg har arvet fra mine tipbedsteforældre, eller er det mig, der har været heldig eller uheldig. Det kommer jo an på, hvordan man kigger på det. Kan alle blive høje og få lange ben? Det tror jeg faktisk på. Man skal bare være heldig eller uheldig nok, for at få de rigtige gener. Det hele er et helvede.
Det er gratis at oprette en konto