Solen skinner, himlen er blå. Solens varme stråler rammer min lyse teint, og farver den mørkere.
Jeg går langs stranden og erindrer min barndom. I min opvækst var der fyldt med solskin. Både mentalt og fysisk. Når solen skinnede, kunne jeg fiske efter krabber, lege vandkrig eller bade i Birkesø sammen med mine brødre. Der var så uendelig mange muligheder. Nogle gange sad jeg bare og tænkte over, hvad morgendagens strabadser skulle gå med. Solskinsvejr var det bedste en lille dreng kunne forestille sig. Nu når jeg tænker tilbage, savner jeg at være barn. Der var ingen bekymringer, livet var bare en stor leg.
Uanset hvilken årstid det er, er solens stråler glædende for unge som gamle. Om vinteren, hvor sneens dalen fra himlen syntes ustoppelig, kan en solskinsdag virke opløftende og glædelig. Det samme om sommeren, hvor adskillige regnvejrsdage afløses af en solskinsdag. Dog er solskinsdagene ikke så sjældne længere. Vi oplever oftere og oftere dage, hvor solen hamrer ned. Sommeren bliver varmere og længere, mens vintrene bliver mildere. Hvad skyldes dette? Er det bare naturens gang eller menneskenes fortjeneste. Er det gudernes vrede imod menneskernes konstante synder? Der kan være mange religiøse og naturvidenskabelige argumenter. Om nogle år behøver vi måske slet ikke at rejse til syden, for syden vil komme til os. Kolde Danmark vil blive til Costa del Danmark. Polerne smelter. Dyrearter uddør. Den globale opvarmning bliver større og mere faretruende.
Det er gratis at oprette en konto