Hvorfor er det vi simpelthen ikke kan leve uden det? Hvorfor er det så forbandet svært at få fat i? Jeg snakker ikke om vand, ilt eller mad. Nej.. Jeg snakker om det sindssygt ubeskriveligt besværlige, men alligevel det mest fantastiske ved livet; kærlighed.
Man spilder så meget energi og bruger alt for meget tid på noget, man som regel aldrig for igen.
Det er som om at ens tanker flyver rundt i et enormt virvar, og man kan slev ikke holde styr på noget.
Mennesker kan elske på mange måder: Man kan give kærlighed til ens venner og familie og man kan være forelsket. Jeg vil mene, at det sidste er værst. At give kærlighed til ens familie og venner er noget andet end at være forelsket. Selvom man ikke skulle tro, at det er svært at elske sin familie, så tager man fejl. Man føler sig forpligtet til at de konstant skal have det godt, og at det ikke sker noget med dem. Det er nogenlunde det samme med forelskelse. Forelskelse er bare 100 gange værre. Når man er forelsket i nogle kan man få humørsvingninger, maveonde, hovedpine af at have tænkt for meget, stress, og måske gå ned med en depression? Man sover elendigt om natten, og hvis man ser den man er så ufatteligt afhængig af, får man mest lyst til at rende vedkommende i hælene resten af dagen.
Det er gratis at oprette en konto