Analyse af Rudolf Broby-Johansens digt 'Foråret kommer til cafeen'

For at få en dybere forståelse af digtet ”Foråret kommer til cafeen”, er det vigtigt at tage udgangspunkt i, at ekspressionismen (1910-1925) er en kunstnerisk stilperiode, der tog udgangspunkt i at skildre virkeligheden, som et udtryk for den isolerede subjektive oplevelse.

Synet på den verden man levede i var blevet så fremmedgjort, at mange kunstnere opgav at gengive den objektivt. I stedet valgte de at gengive den på en mere abstrakt måde; dels ved at gøre brug af voldsomme og eksploderende farver og former, og dels ved at sprænge de eksisterende sprogformer. Alt sammen gjorde de for at gøre kunsten til et udtryk for den indre kaotiske og disharmoniske virkelighed, man var vidne til på det tidspunkt.

En af disse kunstnere var forfatteren Rudolf Broby-Johansen, der i 1922 udgav digtsamlingen ”Blod” hvori det givne digt ”foråret kommer til cafeen” indgår. Digtet inviterer læseren indenfor i en meget rustik storbyatmosfære, en atmosfære man nærmest kan føle pga. den meget farverige og malende beskrivelse af det værtshus handlingen udspiller sig i. ”GASBLEG STØVLUFT OG SVINDENDE DAGS BLÅ SKÆR. ”

I ovenstående citat kan man se, at Broby-Johansen gør meget flittigt brug af adjektiver. Han bruger dem som en slags litterær maling, for at formidle sin subjektive oplevelse af virkelighed til læseren. Som læser føler man nemlig, at man ser virkeligheden gennem forfatterens briller. Man føler, at man er inde i øjeblikket. Denne øjebliksfornemmelse skabes af brugen af verber, der fylder digtet med handling og ikke mindst tempo.”GULT OVALANSIGT GRINER ” Desuden er det også vigtigt at fokusere på den kaotiske stemning, der i høj grad gør sig gældende for Broby-Johansens skrivestil. Broby-Johansen formår nemlig at lade stemningen fungere som et udtryk for den værdiladning han vælger at give adjektiverne. ”EN METER OVER GULVETS MØJGRØNNE KVADRAT”. Ordet ”møj” er altså den negative ladning på adjektivet, der medvirker til denne her meget dystre, aggressive og kaotiske stemning, der finder sted på værtshuset. I sine malende beskrivelser af sin subjektive opfattelse af virkeligheden, gør Rudolf Broby-Johansen også meget brug af billedsprog. Herunder kan der nævnes besjæling: ”SKRIGENDE REKLAMER”, metafor: ”ÅDSELBLIK KLÆBER VED (…)” og sammenligning. Dog er det svært at være helt sikker på om det er sammenligning, eller om det faktisk bare er et udtryk for Broby-Johansens subjektive oplevelse af det givne øjeblik. Der står f.eks. ikke: ”Alle hendes legems linjer er som ellipser”, i stedet står der at ”Alle hendes legems linjer er ellipser”.