Analyse af Jan Sonnergaards novelle 'Sex'

Det er en fiktiv skønlitteratur som episk novelle, da fortælleren og fortællerteknikken er afgørende for historiens karaktere.

(Episk som ”forfatter”.)

Kompositions analyse:

Novellen strækker sig kronologisk over en nat i realplan. Den er delt op i fire afsnit, afsnittende forløber i baren, på vej hjem til pigen, i pigens lejlighed og der hvor fortælleren tager hjem. Der er ikke nogen stor hensigt med kompositionen i denne novelle.

Fortællerholdning og synsvinkel:

Synsvinklen er eksplicit, da man ser alt igennem fyren/fortælleren. Han er her i historien helt ”synlig” og tydeligt til stede.

Fortælleren fortæller gennem sig selv, altså som en indre synsvinkel af 1.-personsfortæller / jeg-fortæller. Jeg-fortælleren personbundet, da man kun hører hans tanker og ikke pigens.

Da vi oplever handlingen med personerne, derfor er novellen fortalt i medsyn altså fortælletid. Da det er en personbundet fortæller, hvor man ser gennem drengens øjne og hører hans tanker anvendes der indvendigt syn.

Fortællerteknik:

Fortælleren fortæller begivenhederne gennem scenisk fremstilling, da den episke forfatter tager udgangspunkt i en konkret situation, nemlig natten med de to unge, han lader personerne handle og tale. Det karakteriseres ved en slags ”nærsyn”. Der er blevet zoomet ind på handlingen / begivenhederne og læseren er tæt på personerne og (deres) begivenheder. Rummet er afgrænset og handlingsforløbet strækker sig over kortere tid, nemlig en nat.