Novellen Bitte-Selgen er skrevet af Johannes V. Jensen (1873-1950), og er fra Himmerlandshistorier trykt i 1905. I denne novelle giver Johannes V. Jensen os et indblik i datidens fattigdom, den skildrer en lille fattig familie i Himmerland, hans egen hjemegn, hvor vi hører om en mor og hendes barn, som nærer en dyb hengivenhed og kærlighed over for hinanden, men de må daglig leve i elendighed for at kæmpe for overlevelsen. Da drengen sendes til tjeneste på en gård i Melbjærg i Kren Torp, længes han hjem, og vil ikke spise. Til slut begår bitte-Selgen selvmord, og senere dør moderen af sorg og lidelse.
Novellens komposition er lidt speciel, da den virker lidt springende. Det starter med at An’Kjestin (A.K) kommer hjem til Allan Nielsens kone, Lone, der bryder hun sammen i gråd og fortæller hende, at hun har set genfærdet af Bitte-Selgen, han stod ved hendes seng om morgenen og talte til hende. Her starter en kronologisk dialog i mellem Lone og A. K. Derefter kommer forfatterens fortælling om hvad der sker senere den dag med A.K. ”An’ Kjestine gik sin fire Mils tur den Dag, som hun plejede Aaret rundt”. Dernæst fortæller forfatteren om dagen efter, da A. K tager hen til Lone, fordi hun havde fået bekræftet at Bitte-Selgen var forsvundet, og så sker der et flashback hvor vi hører om faderen, og situationen efter hans død mange år tilbage. ”Hvor er det nu længe siden”, som fortælleren skriver. Efter det kommer historien længere frem i tiden, og vi lander i selv samme år da beslutningen om at Bitte- Selgen skulle tjene på gården blev aktuel. Derefter kommer vi igen ind i nutiden, hvor vi hører om Bitte-Selgens ophold på gården og hans forsvinden, og hvordan de fandt ham i den lille sig. Til sidst forekommer endnu et stort spring i tiden, og det ses ved, at vi får at vide at A. K er død, og at det hele er foregået for længe siden.
Det er gratis at oprette en konto